Lokalafdeling
Odder
Hvem
Kun for medlemmer
Rejser og ture
Der startes med rundvisning i REGAN Vest – den atomsikre bunker, som i hemmelighed blev bygget under den kolde krig. Efter frokost på Rold Storkro vil kromand Jørgen på en køretur fortælle om skoven og de gode historier, der knytter sig til egnen. Ikke for gangbesværede!
Tilmelding
Sørens Rejser tlf. 8688 1817 fra 17. juni kl. 8.00 efter først-til-mølle princippet. Ved tilmelding oplys venligst at du rejser med Ældre Sagen Odder.
Odder
Kun for medlemmer
1075 kr.
Odder Kirkecenter
Efter opsamling kører vi til Koldkrigsmuseet REGAN Vest, der åbnede for offentligheden i februar 2023. På vejen får vi en kop kaffe og et rundstykke. Ved REGAN Vest får vi en af de helt store oplevelser, når vi ”går under jorden” og ser det imponerende bunkeranlæg. I 1960’erne under den kolde krig, byggede Danmark denne atomsikre bunker i al hemmelighed. Vi bliver delt op i grupper af 10 personer og med hver vores rundviser, bliver vi guidet igennem alle anlæggets vigtigste rum og funktioner. Den halvanden time lange rundvisning fører os forbi regeringens situationsrum, regentens værelse, opholdsstue, kantine og meget mere.
Efter rundvisningen er det muligt at se Maskinmesterboligen, der fungerede som tjenestebolig for den maskinmester, som stod for den tekniske drift i REGAN Vest bunkeren. Tjenesteboligen blev bygget samtidig med bunkeren af en helt særlig årsag. Den havde til formål at spærre for indkig til selve indgangspartiet til bunkeren. Boligen har siden den stod færdig haft samme funktion – familiehjem og skalkeskjul for den hemmelige bunker frem til den sidste maskinmester forlod huset i 2010. Til området er der bygget en velkomst- og udstillingsbygning, der fortæller om den kolde krig, det danske beredskab i krisesituationer, om bunkerens konstruktion og samtid.
Til frokost venter Rold Storkro os med en dejlig REGAN Vest platte med koldt og lunt. Efter frokosten tager vores lokalguide og Kromand Jørgen med i bussen på en rundtur i Rold & Rebildbakker. Jørgen fortæller os om skoven, naturen- og ikke mindst de mange gode historier, der knytter sig til denne egn. Vi finder et passende sted til vores eftermiddagskaffe med kage ved bussen, inden vi kører mod Odder igen.
Pris: 1.075 kr. inkl, bus, kaffe/rundstykke, entre og rundvisning i REGAN Vest, Regan Vest anretning med koldt og lunt, guidet tur i Rold Skov, kaffe og kage ved bussen og turhjælper fra Ældre Sagen.
Rejsebevis og opkrævning udsendes af Sørens Rejser, der er medlem af rejsegarantifonden nr. 1673.
Ikke egnet for gangbesværede da der IKKE kan medbringes rollator.
Guidet rundtur i bunkerne varer 90 Min.
Husk gode sko samt overtøj.