Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

5-dags rejse til Rügen

Afgang Odder Kirkecenter kl. 6.30 Gå på opdagelse på Tysklands største ø. Smuk natur, fine sandstrande, gamle eksklusive badebyer og fiskerlandsbyer med stråtækte huse kendetegner denne charmerende ø. Rügen er 52 km lang og 41 km bred. Den var en del af DDR og forbindes med det tyske fastland via en 4 km lang kombineret høj- og lavbro.Tilmelding: Sørens Rejser, tlf. 86 88 18 17 fra den 10. februar 2027, efter først-til-mølle princippet. Ved tilmelding oplys venligst, at du rejser med Ældre Sagen Odder.

Tilmelding

Tilmelding starter d. 10.02.2027 kl. 08.00

Lokalafdeling

Odder

Hvem

Kun for medlemmer

Hvornår

Startdato: 07.06.2027 kl. 06.30
Slutdato: 11.06.2027 kl. 18.00

Mødested

Odder Kirkecenter

Beskrivelse

Mandag 7. – 11. juni
Afgang Odder Kirkecenter kl. 6.30

Gå på opdagelse på Tysklands største ø. Smuk natur, fine sandstrande, gamle eksklusive badebyer og fiskerlandsbyer med stråtækte huse kendetegner denne charmerende ø. Rügen er 52 km lang og 41 km bred. Den var en del af DDR og forbindes med det tyske fastland via en 4 km lang kombineret høj- og lavbro.

1. dag - Danmark – Rügen
Efter opsamling kører vi over Fyn til Spodsbjerg. Vi holder en pause undervejs, hvor vi får kaffe og rundstykke ved bussen. Vi sejler fra Spodsbjerg til Tårs, og kører over Lolland til Falster, hvor vi nyder vore medbragte frokostpakker. Vi sejler fra Gedser til Rostock, hvorfra vi fortsætter mod Rügen. Vi vil være fremme ved vores hotel først på aftenen. Aftensmaden spiser vi på hotellet.

Oplevelser

Sassnitz og Vitt

Efter morgenmaden kører vi med bussen til Sassnitz, hvor der bliver lejlighed til en lille spadseretur på strandpromenaden. Herefter tager vi på sejltur langs den smukke kridtkyst til Kongestolen. Sejlturen tager ca. 1 ½ time inden vi er tilbage i Sassnitz. Turen fortsætter gennem Jasmund Nationalpark til Puttgarten, hvorfra traktortoget bringer os ud til Kap Arkona, “Tysklands Nordkap”, som er et 45 meter højt forbjerg. Herfra er der en skøn udsigt over Østersøen. Næste punkt på programmet er den lille, idylliske fiskerlandsby Vitt, hvor fiskeriet for år tilbage var det vigtigste erhverv på Rügen.

Hjemturen byder på en lille sejltur over til den vestlige del af øen og herfra tilbage til hotellet.

Det sydlige Rügen

Dagens udflugt bringer os sydpå til Rügen Naturcenter med et 40 meter højt udsigtstårn, også kendt som Ørnereden. Det er nemlig udformet som en kæmpemæssig ørnerede bygget op af trælameller. Ved god sigtbarhed kan man endda se toppen af kirketårnene i Stralsund og pylonerne på broen til Rügen. Herfra skal vi forbi ”Koloss von Prora”, som Hitler lod opføre. Den består af otte 6-etagers hotelbygninger med plads til 20.000 feriegæster og ville dermed blive et af datidens største feriekomplekser med store indendørs svømmehaller, teater- og biografsal. Der var tilmed planlagt en festsal med plads til samtlige 20.000 feriegæster. Det blev dog aldrig færdigt pga. krigens udbrud og kom aldrig i brug. Vi fortsætter til Rügen-Markt, et marked hvor omkring 100 små producenter og håndværkere fra Vestpommern-Rügen-regionen præsenterer et stort udvalg af unikke håndlavede produkter og regionale specialiteter. Vi besøger også badebyen Göhren, inden der køres retur til hotellet.

Putbus og Stralsund

Turen i dag går til Putbus – også kaldet "Den hvide By". Vi går en lille tur i den smukke slotspark med store, gamle træer. Herfra kører vi til hansestaden Stralsund, hvis arkitektur er præget af Hanseforbundets storhedstid. Efter Tysklands genforening er store dele af den gamle bydel restaureret og optaget på UNESCOs verdensarvsliste. På en lille byrundtur til fods ser vi bl.a. det gamle torv med smukke gavlhuse, rådhuset, St. Nicolas kirke fra 1200-tallet samt byens ældste gade, Fährstraße. Der bliver tid på egen hånd.

5. dag - Rügen - Danmark

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod Danmark med et lille stop ved grænsen, inden vi fortsætter mod Odder.

Pris: 5.495 kr. Tillæg for enk.vær. 600 kr.

I prisen er inkluderet: 4 x Hotelovernatninger, 4 x Morgenmad, 4 x Aftensmad, 1 x kaffe og rundstykke ved bussen 1. dag, 1 x frokostpakke 1. dag, 1 x entré til Ørnereden/Skovtårnet, 1 x togtur ved Kap Arkona, 1 x sejltur til Kongestolen, 3 x færger overfarter, udflugter ifølge programmet.

Valuta: Euro.

Hotel: Hotel Rügen Park, Mühlenstraße 33, 18569 Gingst, Tyskland.

Det 3-stjernede hotel ligger i rolige omgivelser på den vestlige side af øen i den lille by Gingst. Det er familiedrevet, nu af tredje generation, med gæstfrihed og hygge i højsædet. I restauranten Hiddensee serveres der solide måltider og ø-specialiteter. Der serveres forfriskninger i den hyggelige bar. Alle værelser har TV, telefon, bad, toilet, hårtørrer og WiFi.

Tilmelding: Sørens Rejser, tlf. 86 88 18 17 fra den 10. februar 2027, efter først-til-mølle princippet. Ved tilmelding oplys venligst, at du rejser med Ældre Sagen Odder.

Rejsebevis og opkrævning udsendes af Sørens Rejser, der er medlem af rejsegarantifonden nr. 1673.