Lokalafdeling
Haderslev
Hvem
Kun for medlemmer
Rejser og ture
Nyd landskabet der stille glider forbi på det godt tre timer lange krydstogt fra Rendsburg til Kiel ad Kielerkanalen. Vi sejler med den over 100 år gamle hjuldamper Freya, hvor vi nyder frokost, kaffe og kage ombord.
Tilmelding
Billetter købes på billetten.dk eller på Haderslev bibliotek.
Haderslev
Kun for medlemmer
949 kr.
Hertug Hans Pladsen, Haderslev
Kl. 10:30 går turen fra Hans Hertug Plads mod grænsen. Undervejs får vi kaffe i bussen. Efter passage af grænsen kører vi mod Rendsburg og Kielerkanalen. Her møder vi vores skib, Hjuldamperen Freya. Vi går ombord, og skibets personale guider os til de reserverede pladser. Forude venter der os nu en sejltur på cirka 40 km. Undervejs på den cirka tre timer lange sejlads nyder vi en dejlig frokostbuffet, der efterfølges af en kagebuffet med tilhørende kaffe og te, alt imens landskabet passerer forbi. Kielerkanalen besejles årligt af 30.000 skibe, og den blev påbegyndt i 1887 under Kaiser Vilhelm I og blev indviet af hans sønnesøn, Kaiser Vilhelm II, den. 21 juni 1895. Kanalen var oprindeligt godt 65 meter bred, men allerede i 1914 blev den udvidet, således at den i dag er minimum 102 meter bred og 11 meter dyb. Med en længde på 100 km, sparer den skibene for en "omvej" på næsten 500 km. – og ikke mindst risikoen for storm.
Kl. ca. 17:30 ankommer vi til Kiel hvor vores bus venter os og vi kan nu tage plads og nyde turen retur til Haderslev hvor vi ankommer ca. kl. 19.
Pris: 949 kr.
Billetter købes på billetten.dk eller på Haderslev bibliotek.
Inkl. i rejsens pris:
✓ Kørsel i moderne 4- stjernet turistbus
✓ Dygtig og rutineret chauffør
✓ Buskaffe undervejs
✓ Sejlads Rendsburg - Kiel
✓ Lunchbuffet ombord
✓ Kaffe & kagebuffet ombord
✓ Informationsmateriale om Kielerkanalen
✓ Afgifter, ansvarsforsikring og bidrag til Rejsegarantifonden
Tekn. Arr. Panter Rejser A/S – medl. af Rejsegarantifonden
Folder med udførlig beskrivelse af turen kan rekvireres hos Johnny Jacobsen.