Motion

LOOP Fitness

Nyt tilbud om træning i afslappede rammer. Her bliver der plads til alle, som har lyst til at prøve en anderledes træningsform med fokus på effektiv træning på kort tid. LOOP Fitness bygger nemlig på et enkelt og effektivt træningskoncept, hvor hele kroppen trænes igennem på kun 24 minutter.

Lokalafdeling

Esbjerg

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

179 kr.

Hvornår

Alle uger
Mandag kl. 05:00 - 22:00
Tirsdag kl. 05:00 - 22:00
Onsdag kl. 05:00 - 22:00
Torsdag kl. 05:00 - 22:00
Fredag kl. 05:00 - 22:00
Lørdag kl. 05:00 - 22:00
Søndag kl. 05:00 - 22:00

Tilmelding

Loop Esbjerg, 41 74 63 25 eller loopfitness.com

Mødested

LOOP Fitness, Tordenskjoldsgade 9, Esbjerg

Beskrivelse

LOOP Fitness åbner nyt træningscenter i Esbjerg med et koncept, der henvender sig til alle. 


LOOP Fitness er et nyt center på Tordenskjoldsgade 9.


Prisen for medlemmer af ældresagen er 179,- og så er der fri træning i alle centre.


Her bliver der plads til alle, som har lyst til at prøve en anderledes træningsform med fokus på effektiv træning på kort tid. LOOP Fitness bygger nemlig på et enkelt og effektivt træningskoncept, hvor hele kroppen trænes igennem på kun 24 minutter.


 I LOOP Fitness foregår træningen på 16 maskiner, som hver især er målrettet mod enten styrke- eller konditionstræning. Maskinerne er placeret i en cirkel, og når man kommer, springer man bare ind i cirklen, hvor der er plads, og følger herefter cirklens rytme. Hver 45. sekunder lyder der et 'ding', og så flytter alle til den næste maskine i cirklen. Med 16 maskiner tager det 12 minutter at komme én gang rundt i cirklen. LOOP Fitness anbefaler, at man tager to runder i cirklen – på den måde er man trænet igennem på 24 minutter. 


 Effektiv og hurtig træning – også til børn


- Vi ved, at manglende tid er den største hindring for, om folk får trænet. Derfor har vi lavet et effektivt koncept, hvor man kan parkere bilen under centret, gå ind, klæde om, træne hele kroppen igennem og være ude af døren igen på en halv time. På den måde passer man på sit helbred og kommer hjem til familien med mere energi på kontoen – uden at bruge for meget tid.


 I det kommende LOOP center er der også en træningscirkel for de 8-14-årige. Træningscirklen består af maskiner lignende dem, de voksne bruger, men specielt tilpasset børns endnu ikke færdigudviklede fysik. Så kan børnene træne samtidig med mor og far, og træning bliver lige pludselig til en familieaktivitet.


Centret i Esbjerg bliver nr. 108 i rækken af LOOP centre rundt omkring i landet. LOOP Fitness er blevet taget rigtig godt imod af dem, der ikke bryder sig om kulturen i de traditionelle fitnesscentre. I LOOP Fitness er der fokus på træning som en vej til at holde sig i form samtidig med, at der også skal være plads til andet i livet end træning. Her er ingen spejle på væggene og ikke fokus på bestemte kropsidealer eller det nyeste træningstøj – man kan komme præcis, som man er. 


Centret har åbent alle dage fra kl. 5-22 og vil være bemandet:


Mandag: 7-19


Tirsdag: 7-14


Onsdag: 12-19


Torsdag: 7-19


Fredag: 7-14


Lørdag: 9-12


Søndag: 9-12


 


Arrangementsansvarlig: Gitte Bjørnskov, 21 30 81 88.