Demensvenlig lokalafdeling
Herunder finder du alt det materiale, der hjælper lokalafdelingens indsats på demensområdet. Vi håber, at materiale kan inspirere til nye tilbud og aktiviteter for mennesker med demens og deres pårørende.
Der er materiale til mange forskellige formål og materialet er inddelt i forhold til de fire anbefalinger.
Uanset hvad lokalafdelingen allerede gør i dag på demensområdet, kan du her finde inspiration.
Kom godt i gang med de fire anbefalinger
For at hjælpe din lokalafdeling, har vi fire enkle anbefalinger til, hvordan I kan gøre lokalafdelingen mere demensvenlig.
Se i videoen hvordan det kan gøres. Eller hent folderen med de fire anbefalinger i linket herunder:Hent folderen med de fire anbefalinger
Anbefaling 1 - Demensansvarlig
Den første anbefaling går på, at jeres lokalafdeling finder en demensansvarlig.
At være demensansvarlig handler om at have overblik og viden om, hvordan Ældre Sagen kan hjælpe mennesker, der får demens ind på livet.
Den demensansvarlige kender lokalafdelingens demensaktiviteter, har en grundlæggende viden om demens samt kendskab til vigtige personer i lokalområdet – fx kommunens demenskoordinator.
Hent inspirationskataloget: Demensansvarlig i lokalafdelingen
Anbefaling 2 - Demensaktiviteter
Mange lokalafdelinger har allerede aktiviteter for mennesker med demens og/eller deres pårørende. I de følgende link findes mere materiale om demensaktiviteter, der kan målrettes mennesker med demens og deres familier.
Hent folderen: 10 veje til 100 oplevelser - inspiration og gode råd til aktiviteter i hjemmet og på plejehjem
10 veje til 100 oplevelser kan også bestilles hos FrivilligService
Gå til bestillingsliste
Læs mere: Se flere eksempler på demensaktiviteter
Det gode værtskab
En stor del af en vellykket aktivitet er også det gode værtskab. Det kan du orientere dig i på Frivilligportalen ved at følge nedenstående link.
Læs mere: Det gode værtskab
Her er to nyere eksempler på, hvordan lokalafdelinger har startet demensaktiviteter.
Mødesteder og caféer som aktivitet
Ældre Sagen Tårnby har åbnet en demenscafé i samarbejde med Tårnby Kommune. Hør Ældre Sagens demensansvarlig Bente Olofsen fortælle om Cafe Livsglæde, hvor demensramte og pårørende kan mødes til hygge og samvær. Caféen er en del af lokalafdelingens arbejde som Demensvenlig Lokalafdeling.
Ny erindringscafé på Greve Museum
I Greve har Ældre Sagens lokalafdeling skabt et nyt tilbud til mennesker med demens og deres pårørende. Greve museum er gået med til at holde erindringscafé på museet, hvor de historiske genstande sætter gang i snakken og hyggen. En demenscafé eller et mødested kan have mange former – kun fantasien sætter grænser.
Anbefaling 3 - Viden om demens
For at kunne hjælpe mennesker med demens og deres pårørende, er det vigtigt at have viden om demens. Blandt andet for at bryde tabuer.
Derfor får alle frivillige adgang til viden om at være demensvenlig, om livet med demens. Det er også muligt at linke til denne video på den lokale hjemmeside.
Indsats for pårørende
Også for pårørende er der et stort behov for viden og netværk. Ældre Sagen har en særlig demensguide, der er udformet som en stifinder for pårørende til mennesker med demens.
Denne guide kan med fordel lægges tilgængeligt i mødesteder eller demenscaféer og den kan omdeles direkte til pårørende i hjemmet eller på plejehjem. Aktivitetsledere kan bruge den i samarbejde med kommunens demensfaglige medarbejdere.
Læs Ældre Sagens Demensguide Til Dig Der Er Pårørende online
Ældre Sagens demensguide til dig, der er pårørende kan også bestilles hos FrivilligService
Gå til bestillingsliste
Viden til lokalsamfundet og foredrag om demens i lokalafdelingen
Som en del af indsatsen, kan lokalafdelingerne arrangere et foredrag eller udvikle en lokal temadag. Vi tilbyder ekspertforedrag om demens.
Der er pr. januar 2020 tilføjet flere eksperter bl.a. med fokus på musikterapi.
Anmod om en ekspert:
Kig i kataloget - Kontakt os og få en bevilling.
Hent kataloget: Eksperter i demens til lokale foredrag
Yderligere viden
Du kan altid henvise til Ældre Sagens rådgivning. For mere specialiseret viden kan du henvise til det nationale videnscenter for demens. Du kan læse mere om mulighederne her.
Læs mere: Demens og lovgivning
Anbefaling 4 - Viden på lokale hjemmesider
Det skal være let for lokalafdelingens medlemmer at finde viden om demens. Vores fjerde anbefaling er derfor, at I gør opmærksom på demensindsatsen på jeres lokale hjemmeside.
Herunder findes en skabelon, I kan bruge til at gøre opmærksom på jeres demensindsats. Webmasteren har også adgang til standardartikler og billedbanken med logoet.
Uanset om I har en demensansvarlig eller målrettede tilbud, kan I bruge materialet og linke til Ældre Sagens sider om demens.
Har I brug for hjælp så kontakt Frivilligafdelingen.