Logo - Ældre Sagen skaber rum for gode liv - uanset alder. Frivilligportalen Skip til primært indhold
Forside Værktøjer Log ind
Tilbage til Ældre Sagen
  • Frivilligportalen
  • PR og kommunikation
  • PR og formidling
  • Skriv godt og bliv læst

Frivilligportalen

  • Coronavirus
  • Organisationsarbejde
  • Lokal indflydelse
  • Motion og sundhed
  • It og teknologi
  • Social indsats
  • PR og kommunikation
  • Arrangementer og aktiviteter
  • Generationsmøder
  • Ensomhed
  • Aktuelt
  • Kurser for frivillige
  • Gruppetilbud

Skriv godt og bliv læst

Hvad gør en tekst god og hvordan fanger du dine læsere? Få tips og ideer til hvordan dine tekster kan blive endnu bedre og lær, hvordan du undgår de mest almindelige fejl.

Skriv det vigtigste først

Du har kort tid til at fange læserens interesse. På nettet kun nogle få sekunder. Din tekst kan være rigtig god, men den bliver ikke læst, hvis ikke læseren hurtigt forstår, hvad teksten handler om. Derfor er en god og præcis overskrift vigtigt. Desuden skal det vigtigste stå først.

Tip: Gør sætningen ”Jeg vil fortælle historien om at,…” færdig, inden du sætter dig til tasterne.

For eksempel: ”Jeg vil fortælle historien om, at vi spiller petanque hver tirsdag.”

En god overskrift kunne være: Petanque eller Kom med til petanque/Tag med til petanque.

Besvar læserenes spørgsmål

Når du har formuleret, hvad du vil skrive om, så skal du give svar på læsernes spørgsmål.

Er du ved at oprette et arrangement eller en aktivitet, så forestil dig, at du skriver til en person, der aldrig har deltaget før. Hvad har vedkommende brug for at vide?

Forsøg at besvare så mange hv-spørgsmål som muligt. Hvis læseren får svar på sine spørgsmål, har du skrevet en god tekst.

Spørgsmålene kunne være: Hvornår spiller I petanque? Hvor spiller I? Hvad koster det? Hvem kan deltage?

Målret din tekst

Du bør overveje, hvem din tekst henvender sig til. Er den tænkt til frivillige eller medlemmer? Når du kender din målgruppe, er det lettere at vide, hvad de vil spørge om.

Tip: Hav en specifik person i tankerne, når du skriver. Tænk fx på din nabo. Hvad ville vedkommende spørge dig om, hvis du spurgte, om han eller hun vil med til petanque?

Når du tænker på en person, du kender, undgår du også at skrive i et knudret eller højtideligt sprog. Det gør din tekst lettere at læse og forstå.

Undgå fyldord

Jo kortere din tekst er, jo mere sandsynligt er det, at den bliver læst. Fyldord kan gøre en tekst levende, men pas på – for mange fyldord gør teksten snørklet.

Tip: Vær opmærksom på disse fyldord. De kan (næsten) altid slettes:

  • Virkelig
  • Bare
  • Måske
  • Meget
  • Altså
  • Så
  • Ting
  • Rigtig 

Husk afsnit og mellemrubrikker

Når du har skrevet din tekst, bør du tjekke, at den er sat læsevenligt op. Afsnit gør det lettere at skimme din tekst, og hvis du sætter mellemrubrikker eller overskrifter over afsnittene, hjælper du læseren til hurtigt at finde, hvad vedkommende søger.

En lang tekst uden afsnit bliver ikke læst. Lav punktopstilling hvor det giver mening.

Undlad at bruge forskellige farver eller teksttyper. Det giver et rodet indtryk og er især svært at læse på en skærm.

Sidst opdateret 14.01.2021

Kontakt frivilligafdelingen

  • Gerda Grønning

    Redaktør for DET SKER

    TLF
    33 96 86 23
    E-Mail
    gg@aeldresagen.dk
    Foto
    Hent pressefoto
  • Ole Peinow

    FrivilligService

    TLF
    33 96 86 58
    E-Mail
    op@aeldresagen.dk
    Foto
    Hent pressefoto
  • Per Jacobi

    FrivilligService

    TLF
    33 96 86 90
    E-Mail
    pj@aeldresagen.dk
    Foto
    Hent pressefoto

KONTAKT

ADRESSE

Snorresgade 17-19
2300 København S

E-MAIL

aeldresagen@aeldresagen.dk

TLF

3396 8686

CVR

10 62 54 08

  • Kontakt og åbningstider
  • Medlemsservice
  • Persondata, cookies og ophavsret
  • Webtilgængelighed

LOKALAFDELINGER

REGION

  • Nordjylland
  • Midtjylland
  • Syddanmark
  • Sjælland
  • Hovedstaden

Gem anden lokalafdeling

Alle lokalafdelinger

  • Støt os
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Facebook
  • twitter
  • Instagram
  • Youtube