Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Ældrecheck

Ældrecheck satser 2024 – et tillæg til din folkepension

Ældrecheck: har din formue ændret sig?

Frem til 31. juli kan du oplyse Udbetaling Danmark om din formue. Er din formue mindre end 99.200 kr., kan du være berettiget til ældrecheck.

Artiklen kort

Har din formue ændret sig?

Ældrechecken bliver udbetalt sidst i januar til folkepensionister med særligt lave indkomster.

Hvis du er under formuegrænsen og ikke har fået udbetalt ældrechecken, kan årsagen være, at Udbetaling Danmark ikke har den korrekte oplysning om din formue.

Du har mulighed for at give Udbetaling Danmark oplysninger om størrelsen af din formue i perioden den 1. januar indtil den 31. juli.

Læsetid 2-3 minutter

_________________

Ældrechecken bliver udbetalt sidst i januar til folkepensionister med særligt lave indkomster udover folkepensionen.

Læs om indtægtsgrænser og den personlige tillægsprocent i håndbogen "Værd at vide"

Berettiget til ældrecheck

For at være berettiget til ældrechecken må din og din ægtefælle/samlevers formue per 1. januar 2024 ikke overstige formuegrænsen, som er 99.200 kroner i 2024.

Hvis din formue ikke er oversteget formuegrænsen, og du ikke har fået udbetalt ældrechecken, kan årsagen være, at Udbetaling Danmark ikke har de korrekte oplysninger om din formue, eller at din indtægt er for høj.

Oplys din formue

Du har mulighed for at give Udbetaling Danmark oplysninger om størrelsen af din formue i perioden fra den 1. januar indtil den 31. juli på Borger.dk under "Oplys formue ved ældrecheck".

Sådan oplyser du din formue ved ældrecheck til Udbetaling Danmark

  • Gå ind på www.borger.dk/folkepension
  • Klik på ’Oplys formue ved ældrecheck’ under ’Populær selvbetjening’
  • Log ind med MitID
  • Klik på ’Ændre’ og ’Start’
  • Klik på ’ Oplys / ændre oplysninger om formue’, og vælg ’Ja’ til at dine ændringer af formuen er vedr. ældrechecken
  • Klik på ’Fortsæt’ og derefter ’Næste’
  • Udfyld felterne med aktuel formue pr. 1.1 og klik på ’Næste’
  • Klik på ’Send’, når du er færdig.

Kilde: Udbetaling Danmark

Udbetaling af ældrecheck

Du modtager en kvittering, når du har sendt din ændring i selvbetjeningsløsningen. Udbetaling Danmark kontakter dig, hvis de mangler oplysninger eller dokumentation, for at kunne behandle din ændring.

Hvis din formue er under formuegrænsen, og dine indtægter udover folkepensionen ikke er for høje, kan du få efterbetalt din ældrecheck, når Udbetaling Danmark har vurderet dine nye oplysninger.

Video: Sådan oplyser du om formue til ældrecheck

Læs også: Ældrecheck satser 2024 – et tillæg til din folkepension

Få rådgivning

Du er altid velkommen til at kontakte vores rådgivere, hvis du har brug for hjælp eller gode råd.

Kontakt Ældre Sagens Rådgivning

Læs mere om ældrecheck


Kilde: Ældre Sagen

Politik

Det har Ældre Sagen opnået 

Læs om politiske resultater

Sidst opdateret 07.02.2024