En uges sommerhøjskole på Hadsten Højskole
Højskolefællesskab, fordybelse og skønne sommeroplevelser på højskolemanér. Vælg din favorituge blandt 6 forskellige kurser.
Samarbejdspartner
Rabat
Spar 300 kr.
Medlemspris
(normalpris 4.750 kr.)
Enkeltværelsestillæg
Prisen inkluderer
- Ophold 6 nætter
Alle kurser begynder mandag eftermiddag og har afrejse søndag formiddag - Alle måltider
- Kaffe, te og vand (øvrige varer købes på stedet)
- Workshops, fællesarrangementer, udflugter og foredrag ifl. program.
Tilkøb
- Eget bad og toilet: 380 kr.
- På nogle kurser kan der være ekstra udgifter til materialer, dette vil fremgå af kursusbeskrivelsen.
Tilbuddet gælder
Hadsten Højskole - korte kurser sommeren 2024.
Forbehold for udsolgte kurser.
Højskolefællesskab, fordybelse og skønne sommeroplevelser på højskolemanér.
Vælg selv, om det skal være på en vandretur i Østjylland, foran et lærred i maleri eller med fødderne godt plantet på yogamåtten.
På Hadsten Højskole afholdes hvert år en række sommerkurser. I sommeren 2024 kan du opleve:
- Uge 26: Kærlighedens magt - Løgstrupkursus
Vær med, når Hadsten Højskole for første gang slår dørene op til dette kursus om K.E. Løgstrups tænkning under overskriften ’Kærlighedens magt’. Det siges, at kærligheden er størst af alt. Men hvad er det, der gør den så stor? Mød førende forskere og dygtige formidlere til en uge i kærlighedens tegn.
- Uge 27: Kunstuge (Maleri, Keramik, Tegning, Linoleumssnit, Stoleflet)
Har du lyst til at begrave dig i den kunstneriske verden, så er kunstkurset i uge 27 noget for dig. Du vil få mulighed for både at skabe ting med dine hænder og bruge hovedet til at blive klogere på andres kunst.
- Uge 28: Familiekursus
På familiekurset på Hadsten Højskole kan forældre og bedsteforældre tage børn og børnebørn med på en uges højskoleophold spækket med aktiviteter, samvær og nærvær. Kom på inspirerende workshops og værksteder, som er målrettet henholdsvis voksne og børn i forskellige aldersgrupper.
- Uge 29: Hadsten Højskole Classic
I uge 29 bydes du velkommen til klassisk højskole og faglig fordybelse på Hadsten Højskole. Du kan vælge mellem fem forskellige workshops: Fællessang fra Højskolesangbogen, Pardans, Tegning, Maleri eller Yoga Meditation.
- Uge 30: Sportsuge (Padel, Yoga, Tennis, Pardans, Run & fitness)
Der skal sved på panden og gang i kroppen, når Hadsten Højskole byder på Sportsuge i uge 30. Udover det klassiske tennis-kursus tilbydes som noget nyt i år også padel. Padel er meget forståeligt en af tidens mest populære sportsgrene.
- Uge 31: Friluftsuge
Hadsten Højskole er stolte over deres skønne landsdel. Derfor får du i uge 31 mulighed for at komme med ud til de smukkeste steder i Østjylland. Du kan vælge mellem fire forskellige workshops: Vandring i Østjylland, Kreativt naturfoto, Smag på Østjylland, På Cykel i Østjylland.
Selvom ugerne har forskellige temaer og workshops, er der en fælles linje for, hvad du kan opleve på et sommerkursus hos Hadsten Højskole. Først og fremmest er fællesskabet og højskoleånden i højsæde. Deltagerne synger sammen, spiser sammen og oplever sammen. Hver dag har er der morgensamling, hvor enten kursusledere, workshopholdere eller folk udefra vil holde inspirerende oplæg og give en god start på dagen. Den primære del af ugen vil selvsagt være den workshop, du har tilmeldt dig, hvor du fordyber dig i netop dit valgte emne. Derudover kan ugen byde på aftenarrangementer, udflugter, bålaften, koncerter, foredrag og mere endnu. Alle korte kurser rundes af med en flot festaften.
Du kan læse mere om kurserne på hadstenhojskole.dk