Inden du flytter i bofællesskab, er det en god idé at gøre dig klart, hvad dine motiver er, og hvilke forventninger du har til et fællesskab. hvis du overvejer selv at etablere et bofællesskab fx med en gruppe venner, så kan I med fordel overveje disse spørgsmål:
- Husk at det springende punkt er graden af fællesskab. Sørg for at få diskuteret det grundigt igennem
- Find ud af, hvor mange beboere I skal være
- Bliv enige om placeringen
- Besøg eksisterende bofællesskaber og hør om andres erfaringer
- Tænk nøje over indretningen af fællesrum og udearealer
- Vær enige om behov for fremmed hjælp til at passe have, rengøring, reparationer, snerydning og vinduespudsning
- Skal I have fælles spisning - hvor tit, hvordan skal det organiseres, og hvordan skal det køre økonomisk?
- Skal der være fælles vaskeri, køkkenhave, edb-rum, sauna, spabad mm.?
- Bliv enige om, hvordan I tager fælles beslutninger
- Tænk over, hvordan gruppen skal suppleres, når nogen falder fra
- Husk at I kan indrette bofællesskaber i alle slags boliger