Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

It-kurser

Vores undervisere er ikke professionelle, men frivillige med god indsigt inden for IT. De er alle enten IT-hjælpere eller IT-besøgsvenner i Ældre Sagen.

Vores kurser

Du finder vores aktuelle It-kurser på siden Arrangementer og aktiviteter Her kan du også tilmelde dig et særligt nyhedsbrev, som fortæller hvilke It-kurser vi tilbyder samt hvor og hvornår de afholdes.

Du behøver ikke være medlem af Ældre Sagen for at deltage. 

På alle It-kurser skal du selv medbringe din egen tablet eller computer. Husk dit Apple-ID med adgangskode til din iPad. Din iPad skal være opdateret med seneste version af styresystemet, på den måde kan vi hjælpe dig bedst muligt.  Deltager du på et computer kursus, skal den være fuldt opdateret og opladet. Husk eventuelle adgangskoder.

Lokation

Vores kurser holdes på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246 B, Hovedindgangen, 2840 Holte.

Buslinie 199 fra Holte og Vedbæk stationer holder på Øverødvej lige før og efter centrets hovedindgang.

Tilmelding

Der kan ikke tilmeldes mere end to ad gangen!

  • Klik på det kursus, som du er interesseret i og klik på Tilmeld .
  • Vælg Medlem eller Ikke-medlem. Er du medlem, indtaste du dit medlemsnummer og din fødselsdato. Klik på Hent oplysninger. Hvis du vil melde flere til, skal du klikke på Tilmeld flere. Hvis du ikke er medlem, skal du udfylde felter markeret med en stjerne (*). Hvis du vil melde flere til, skal du klikke på Tilmeld flere. Når du har udfyldt alle relevante felter, skal du klikke på Næste nederst på siden.
  • Den næste side viser antal deltagere og pris.  Hvis oplysningerne er korrekte, skal du klikke på Næste, hvis de er ukorrekte, skal du klikke på Forrige og ændre oplysningerne.  
  • Næste side viser en oversigt over det, du har bestilt med dato og tid, mødested, antal deltagere og pris. Klik derefter på Næste. Klik til sidst på Tilmeld
  • Du får nu vist en oversigt over din tilmelding samt anden information. Du modtager derefter en bekræftelsesmail, hvis du har angivet din mailadresse. 

Afbud

Hvis du bliver forhindret i at deltage i kurset, ser vi gerne du ringer til vores kontor på tlf. 30 34 38 24 eller sender en mail til aes@outlook.dk så vi kan give din plads til en anden eller oplyse dig om ændringer.

Sidst opdateret 18.05.2024