Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Rejser og ture

Bustur til Harzen fra 8. - 12. september 2024

Vi har planlagt denne hyggelige 5 dages bustur, som vi håber kan have jeres interesse. Vi skal bo på det 4 stjernede hotel HKK Hotel Wernigerode. Der findes elevator, sauna og fitnesscenter samt gratis WiFi. Alle værelser har TV, radio og badeværelse med hårtørrer. Vi rejser med Vitus Rejser.

Tilmeldingsfrist 15.06.2024 kl. 12.00

Tilmelding

Nancy Viborg, 29 93 15 25, nancyviborg@gmail.com

Lokalafdeling

Hundested

Hvem

For alle

Pris medlemmer

5499 kr., pr. pers. i dobb.v. - tillæg 500,- for eneværelse

Pris ikke medlemmer

5499 kr., pr. pers. i dobb.v. - tillæg 500,- for eneværelse

Hvornår

Startdato: 08.09.2024 kl. 05.30
Slutdato: 12.09.2024

Mødested

Hundested Hallen

Beskrivelse

Dag 1: Til Wernigerode

Vi sejler med færgen fra Rødby til Puttgarden. Spiser frokost omkring Lüneburger Heide. Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel i Wernigerode. Her nyder vi turens første middag.

Dag 2: Byvandring og slotsbesøg

Rejselederen viser rundt i byen og vi ser bl.a. det fine gamle Rådhus. Herefter tid og frokost på egen hånd.

Om eftermiddagen skal vi med et lille tog, der bringer os næsten helt op til slottet, der knejser højt over byen. Vi besøger slottet med de smukke rum. Udsigten over Harzen og helt til Bloksbjerg er enestående. Bemærk, at der er mange trapper på slottet.

Vi spiser middag sammen på hotellet.

Dag 3: Hexentanzplatz og Quedlinburg

I dag går tjuren til Østharzen. Via Blankenburg kører vi til UNESCO-byen Quedlingburg, hvor et lille tog kører os rundt i byen. Tid og frokost på egen hånd.

Om eftermiddagen kører vi mod Wernigerode, og holder pause på den berømte Hexentanzplatz. Her danser heksene, før de flyver til Bloksbjerg. Man kan besøge en lille dyrepark eller bare nyde udsigten.

Middag på hotellet.

Dag 4: Med damptog gennem Østharzen og Goslar

Vi skal køre med damptog gennem smukke skove til Drei Annen Hohne. Det er muligt at fortsætte turen helt op til toppen af Brocken. Rejselederen er behjælpelig med billetter og togplan. Ellers kører vi med bussen til Goslar, hvor vi skal på byvandring. Tid på egen hånd.

Middag på hotellet.

Dag 5: Hjemrejse

Vi kører over Lüneburger Heide og holder formiddagspause undervejs. Frokosten indtager vi længere mod nord, inden vi fortsætter mod færgen.

 

Afgang fra Hundested Hallen. Mødetid kl. 5.30 og afgang kl. 5.40

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 5.499,00

Tillæg for eneværelse kr. 500,00

Afbestillingsforsikring kr. 340,00

Obligatorisk administrationstillæg kr. 99,00



Inkluderet:

4-stjernet bus

4 nætter på HKK Hotel Wernigerode ****

4 x morgenmad

2 x frokost (1. og 5. dag)

4 x middag

Og omtalte udflugter

 

Depositum kr. 1.099,00 pr. person betales sammen med evt. afbestillingsforsikringspræmie senest 10 dage efter modtagelse af rejsebevis.

Restbetaling senest 8. juli 2024.

Tilmelding til Nancy på tlf. 29 93 15 25 eller mail: nancyviborg@gmail.com senest den 15. juni 2024.

Husk at medbringe kontanter til betaling af drikkevarer i bussen.

Bemærk:

Du skal være selvhjulpen og kunne gå i et tempo svarende til ca. 4 km. på en time.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Vitus Rejser er medlem af rejsegarantifonden nr. 197

Nancy er turleder sammen med guiden.