Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Værdighedspolitik i Ballerup kommune

Ældre og Sundhedspolitisk Udvalg
(i daglig tale kaldet ÆSPU)

Efter hvert kommunalvalg skal kommunernes værdighedspolitik revideres i det første kalenderår af den nye valgperiode.

Da vi i ÆSPU (Ældre og sundhedspolitisk udvalg) gerne vil have indflydelse på den nye værdighedspolitik, har vi haft mange møder i udvalget, og vi har indhentet materiale mange steder fra.

Vi udvalgte 5 hovedområder: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring og en værdig død.

Vi har foreslået, at værdighedspolitikken skal implementeres via en handleplan, som beskriver, hvordan implementeringen skal foregå ud til alle aktører i ældreplejen:
Ledelse, personalet, borgerne og pårørende.

Vi har forelagt vores tanker og ideer for borgmester Jesper Würtzen og formanden for Sundheds- og Ældreudvalget, Lolan Ottosen. Så vi har prøvet at gøre vores indflydelse gældende.

Efterfølgende er der sket det, at Ballerup kommune har søgt om fritstilling af ældreområdet. Det kan give kommunen mulighed for at fravælge at have en værdighedspolitik, men pt. (3/11) er der ingen, der ved om man ønsker at gøre brug af den mulighed.

I ÆSPU deltager følgende: Birgit Lass, Rita Lohmann, Birte Passer, Hanne Arnstrøm, Yvonne Blankenborg og Finn Petersen.

Finn Petersen
Udvalgsformand ÆSPU
Tlf. 22 20 24 60

Sidst opdateret 02.01.2024