Sådan får du support på Facebook
Ældre Sagen har forskellige muligheder for hjælp til frivillige, der arbejder med Facebook i deres frivillige indsats i lokalafdelingen.
Som regel vil det være dig, der er Facebookredaktør på lokalafdelingens Facebookside.
Du finder hjælp på:
- Facebookgruppen for Facebookredaktører, hvor frivillige hjælper hinanden. Her kan du få hurtigt svar på spørgsmål og tips og tricks til at bruge Facebook: www.facebook.com/groups/redaktoer
- Du kan også finde gode vejledninger her på Frivilligportalen Derudover kan du også få support til de mere tekniske spørgsmål, du møder på din vej. Supporten er for frivillige, der arbejder med Facebooksider og Facebookgrupper i deres indsats i lokalafdelingen. Det kan du læse mere om herunder:
Facebooksupport - sådan får du hjælp:
- Der er support 1 gange om ugen. Det er hver torsdag 10-11.30.
- Supporten sker via Teams. Så kan du dele din skærm med supporteren og blive guidet direkte i de spørgsmål, du har. Der er også mulighed for support over telefon, hvis det giver mening.
- Du kan booke en tid på forhånd via mail: support-fb@aeldresagen.dk
- Du kan også ringe i supporttiden og få hjælp med det samme, hvis der er ledigt: Telefonnummer: 7149 5476
- Der er autobesked både på telefonen og via mailen, hvis der er optaget, eller du ringer eller skriver uden for åbningstiden. Så får du besked om. hvor, hvornår og hvordan, du kan få hjælp.
Nye Facebooksider
Hvis din lokalafdeling gerne vil oprette en ny Facebookside, så skal du kontakte Jeanette i Ældre Sagens kommunikationsafdeling: Jeh@aeldresagen.dk. Inden du gør det, så anbefaler vi, at du har læst vejledningen for lokalafdelinger på Facebook her på Frivilligportalen.
Særlig kritiske situationer
Hvis du som Facebookredaktør oplever en situation med lokalafdelingens Facebookside, der virker særlig kritisk, så kan du også kontakte Jeanette i Ældre Sagens kommunikationsafdeling: Jeh@aeldresagen.dk.
OBS: Hvis du får beskeder om spam og advarsler på Facebook, så anbefaler vi, at du sletter dem. De er falske. Du kan også gå til www.facebook.com/groups/redaktoer og finde gode råd om, hvordan du gør.