Ad hoc-frivillige
I dag har alle frivillige brug for og et ønske om større fleksibilitet for at kunne indgå i det frivillige arbejde. Ad hoc-frivillige vil gerne, men opgaverne skal motivere, give mening og kunne tilpasses, så hverdagen kan fungere, uanset hvor de er i livet.
Mange lokalafdelinger har kontakt med ad hoc-frivillige, når aktiviteter skal sættes i gang og gennemføres. Ad hoc-frivillige er ofte en stor gevinst for den lokale indsats, men det kræver nogen gange nye tanker omkring rekruttering og organisering.
Vi har nu udviklet en guide til, hvordan I lokalt kan arbejde med denne type frivillige.
Hvis I har lyst til at læse mere og blive inspireret til at udvikle jeres aktiviteter med nye grupper af frivillige, kan der hentes mange gode idéer i guiden.
Guiden Ad hoc-frivillige kan bestilles i Frivilligshoppen eller ved henvendelse til FrivilligService
Ole Peinow, op@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 58
Per Jacobi, pj@aeldresagen.dk, tlf. 33 96 86 90
Registrering af ad hoc-frivillige
Alle faggrupper indeholder en rolle med "åben beskrivelse", som kan bruges ved registrering ad hoc-frivillige:
Arrangementer og aktiviteter | Arr. og akt. anden aktivitet |
It og teknologi | It og teknologi anden aktiv |
Lokal indflydelse | Lokal indflydelse. anden aktiv |
Motion og sundhed | Motion og sundhed anden akt |
Organisationsarbejde | Ikke defineret/ikke kendt |
PR og kommunikation | PR og komm. anden aktivitet |
Socialt arbejde |
Socialt arbejde anden aktiv. |