Udbetaling

Sidst redigeret den 15.01.2024

Folkepensionen udbetales første gang måneden efter, man har nået folkepensionsalderen, og efter man har søgt. Søger man, inden den 10. i den femte måned efter, man har nået pensionsalderen, udbetales pensionen med tilbagevirkende kraft. 

Personer, der modtager forudbetalt løn eller forudbetalt offentlig forsørgelsesydelse, kan få udbetalt en måneds ekstra pension ved overgang til folkepension. 

Tjenestemænd, der overgår til folkepension, har også ret til en ekstra måneds folkepension, hvis tjenestemanden, forud for overgangen til folkepension, fik udbetalt forudbetalt løn. (Gælder ikke forudbetalt tjenestemandspension).

Folkepensionen udbetales bagud og er til rådighed den sidste bankdag i måneden.

Indhold hentes