Fleksjob

Sidst redigeret den 15.01.2024

Fleksjob er en stilling på særlige vilkår der kan bevilges, hvis man har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen. Man kan være ansat i et fleksjob indtil folkepensionsalderen. Reglerne om fleksjob blev ændret i 2013, og ansatte i fleksjob før 2013 er omfattet af de gamle regler om fleksjob.

Fleksjob kan tilbydes, hvis man gennem omplacering på arbejdspladsen, via hjælpemidler eller gennem revalidering, ikke kan opnå eller fastholde et job på almindelige vilkår. Læs mere om revalidering i afsnittet Revalidering.

Rehabiliteringsplan
Når der indstilles til beslutning om fleksjob, skal jobcenteret udarbejde en samlet beskrivelse; rehabiliteringsplanens forberedende del. Den forberedende del skal indeholde dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede, og alle relevante indsatser har været afprøvet for at fastholde et arbejde på almindelige vilkår. 

Man har ret til at afvise lægebehandling, som operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, uden det får konsekvenser for retten til fleksjobbet. I den situation, skal jobcentret tilbyde at forelægge sagen for sundhedskoordinatoren. 

Efter de første fem år i fleksjob får personer over 40 år et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at betingelserne stadig opfyldes.

Fleksjob på hidtidig arbejdsplads
Medarbejdere kan først blive ansat i et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, når de har været ansat i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler, eller ansat på særlige vilkår.

Et socialt kapitel er en del af en overenskomst, der beskriver at en virksomhed kan fravige de almindelige aftaler om løn og arbejdsforhold, så der kan blive aftalt skånehensyn for den ansatte. Formålet med det er at integrere personer, der har svært ved at få eller bibeholde en fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det vil sige, at der skal være indgået en aftale om et job på særlige vilkår for en medarbejder med nedsat arbejdsevne, så der tages hensyn til dennes skånebehov.

Aftalen skal indgås skriftlig mellem arbejdsgiver og medarbejder.

Krav om 12 måneders ansættelse gælder dog ikke, hvis det er åbenbart formålsløst, f.eks. fordi man har været udsat for en arbejdsskade eller bliver ramt af alvorlig sygdom. 

Fastholdelses-fleksjob for seniorer
Seniorer med væsentligt nedsat arbejdsevne kan søge om et fastholdelsesfleksjob på sin arbejdsplads. Betingelserne er, at der skal være under seks år til folkepensionsalderen, og man skal opfylde de almindelige betingelser for fleksjob.

Der er ikke krav om 12 måneders forudgående ansættelse på overenskomstens sociale kapitler eller særlige vilkår.  

Minifleksjob
Personer der aktuelt har en arbejdsevne på under 10 timer om ugen, men hvor det forventes at arbejdsevnen kan udvikles og blive højere inden for en rimelig periode, så skal personen tilbydes et minifleksjob. Kan arbejdsevnen ikke udvikles, bør det overvejes om der skal tilkendes en førtidspension. 

Fleksløntilskud
Ansatte i fleksjob får løn fra deres arbejdsgiver for den arbejdsindsats, der reelt ydes. Derudover ydes et fleksløntilskud fra kommunen på maks. 19.952 kr. pr. måned (2024)

Tilskuddet bliver nedsat med 30% af lønnen op til 16.323 kr. om måneden før skat (2024). Hvis månedslønnen før skat overstiger 16.323 kr., bliver tilskuddet reduceret med 55% af lønnen. Der indbetales 5 % af tilskuddet til ATP, dog max. 500 kr. Fleksløntilskuddet udbetales månedsvis bagud.

Der er en obligatorisk pensionsordning, der udgør 1,5 % (2024) af tilskuddet. Ordningen er en del af ATP livslang pension.

Der sker ikke fradrag for løbende udbetalinger af pensioner, f.eks. fra en pensionsopsparing, gruppelivsordning/forsikring. Der sker heller ikke fradrag for erstatninger eller pension, der udbetales som følge af tab af erhvervsevne/arbejdsevne, og som er led i et tidligere ansættelsesforhold.

Fleksløntilskud og løn kan max. udgøre et beløb, svarende til den løn der udbetales for ansættelse på fuld tid. Dette kaldes for lønloftet.

Personer, der modtager løn under sygdom, barsel eller har sorgorlov, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms- eller barselsperioden.

Personer, der ikke er berettiget hertil, suppleres med fleksløntilskud således, at syge- eller barselsdagpenge og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98% af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Ved redaktionens afslutning, er vi bekendt med et lovforslag om forenkling af beregning af fleksløntilskud. Hvis lovforslaget vedtages, vil ændringerne blive opdateret i online udgaven af denne bog. 

Ferie
Modtager man feriegodtgørelse eller løn under ferie, kan man modtage fleksløntilskud i ferieperioden. Dette gælder også ved ferieophold i udlandet. Er man ikke berettet til løn eller har optjent feriegodtgørelse, kan der ikke udbetales fleksløntilskud under ferie.

Bliver man arbejdsløs fra et fleksjob, kan man ikke modtage dagpenge fra en a-kasse, da man som „fleksjobber“ ikke fuldt ud står til rådighed for arbejdsmarkedet. I stedet kan man få en ledighedsydelse fra kommunen. Se dette afsnit.

Man kan ikke overgå til efterløn fra fleksjob, men til fleksydelse, som er en efterlønslignende ordning. Se mere i afsnittet om fleksydelse.

Bliver man sygemeldt fra et fleksjob, man er ansat i efter 01.01.2013, og der ikke udbetales løn under sygdom, udbetales der sygedagpenge på baggrund af den løn og arbejdsindsats, der er aftalt med arbejdsgiveren. Hvis der f.eks. udbetales løn for 6 timer om ugen, vil man få sygedagpenge for 6 timer og fleksløntilskud fra kommunen.

Fleksjob til selvstændige
Når en selvstændig bliver visiteret til fleksjob i egen virksomhed, skal der alene ses på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i virksomheden. Tilskud fra kommunen udgør max. 156.953 kr. årligt.

Tilskuddet bliver nedsat med 30% på baggrund af årsindtægten i virksomheden og evt. anden arbejdsindkomst. Tilskuddet vil være fuldt aftrappet ved en årsindtægt på ca. 588.189 kr.

Den selvstændige skal have drevet virksomheden som hovedbeskæftigelse og skal inden for de seneste 24 måneder have drevet virksomheden i væsentligt omfang (30 timer om ugen) i mindst 12 måneder.

Ansat i fleksjob før 01.01.2013
Den ansatte får stadig løn fra arbejdsgiveren med min. mindstelønnen indenfor det gældende overenskomstområde.

Arbejdsgiveren får tilskud til lønnen med enten 1/2 eller 2/3 af mindstelønnen. Reglerne gælder så længe man er ansat i det samme fleksjob. Ved ansættelse i nyt fleksjob bliver man aflønnet som beskrevet under fleksløntilskud.

Samspil med forsikringsydelser
Hvis man opfylder betingelserne for at få et fleksjob, har det ingen betydning, at man modtager invalidepension eller lignende fra en privat pensionsordning.

Klagemulighed
Man kan klage over kommunens afgørelse om fleksjob. Klagen skal indgives til kommunen senest fire uger efter, at man har modtaget afgørelsen. Hvis kommunen ikke ændrer denne, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen. 

LAFS (Landsforeningen af fleks- og skånejobbere)
tlf. 93 20 80 60
www.lafs.dk

Befordring
Personer ansat i et fleksjob er stillet på samme måde som personer, der ansættes på almindelige vilkår i forhold til ligningsmæssige transportfradrag.

Vær opmærksom på, at personer med et handicap eller en kronisk sygdom kan fratrække de faktiske udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads efter reduktion med et bundfradrag. Læs nærmere på www.skat.dk.

Flytning til anden kommune
Er man ansat i fleksjob, bevarer man ret til tilskuddet til fleksjob, hvis man flytter til en anden kommune. Den nye kommune overtager forpligtelsen til at foretage opfølgning senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.