Søg på www.aeldresagen.dk
Logo
motion, hverdag, bevægelse, hverdagsmotion, motionsfrivillig, ældre herre, Tonny 81 år (2017), bænk, rollator, bredformat,

Hjælpemidler

Få hjælp til selv at klare hverdagens gøremål

De fleste vil gerne kunne klare hverdagens gøremål selv. Hjælpemidler kan være med til, at du kan klare mere selv og på den måde give dig mere livskvalitet og glæde i din hverdag.

Et hjælpemiddel er nogle gange vejen frem, hvis du gerne vil blive mere selvhjulpen i hverdagen.

Hvem kan få tilskud til et hjælpemiddel 

Du kan få bevilling fra kommunen til enten at få tilskud til eller låne et hjælpemiddel, hvis du har en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx nedsat hørelse eller demens.

For at få bevilling, skal hjælpemidlet enten:

  • afhjælpe de varige følger af din nedsatte funktionsevne
  • gøre dagligdagen lettere for dig i dit hjem
  • eller være nødvendigt for, at du kan blive på arbejdsmarkedet.

Du kan få bevilliget et hjælpemiddel uafhængigt af din økonomiske situation.

Læs mere om bevilling af hjælpemidler i håndbogen "Værd at vide"

Søg om tilskud til et hjælpemiddel hos kommunen

Du søger om bevilling til et hjælpemiddel hos din kommune. Du kan enten låne hjælpemidlet eller få tilskud til at købe det.

Det er vigtigt, at du husker at søge om bevilling, inden du køber et hjælpemiddel. Kommunen giver nemlig normalt ikke tilskud, hvis du har købt hjælpemidlet, inden du søger om bevilling.  

Hvis du låner et hjælpemiddel, skal kommunen have det tilbage, når du ikke har brug for det længere. Det er typisk kørestole, specialsenge, loftlifte, rollatorer og stokke, man låner.

Læs artiklen: Sådan søger du et hjælpemiddel

Hvad er hjælpemidler?

Hjælpemidler kan fx være rollatorer, støttestrømper, toiletforhøjere, badetaburetter eller badestole, lejringspuder, ramper, tryghedsalarmer, kørestole, bleer eller parykker.

Se oversigt over hjælpemidler på www.hmi-basen.dk

""

Hjælpemidler til demensramte

Personer, der er ramt af demens, kan have stor gavn af hjælpemidler, der kan hjælpe med at huske, finde vej eller til at skabe sikkerhed. Det kan fx være hjælpemidler som elektroniske kalendere, såkaldte demensdukker, tryghedsalarmer eller hjælpemidler til sikring af boligen.

Læs artiklen: Hjælpemidler til demensramte

Få rådgivning om hjælpemidler

Du kan kontakte et af landets kommunikationscentre, hvis du har behov for rådgivning i forbindelse med at finde et hjælpemiddel, der kan hjælpe dig med at se, høre, tale, huske eller læse.

Find et kommunikationscenter nær dig på www.hoereforeningen.dk

Retten til at kunne klare sig i eget hjem

Der skal til enhver tid være god og velfungerende hjemmehjælp og -pleje med udgangspunkt i den enkeltes behov.
Læs hele mærkesagen om hjemmehjælp og rehabilitering

Sidst opdateret 02.02.2024