Boligindretning og visiteret boligskift

Sidst redigeret den 15.01.2024

Kommunen yder hjælp til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for hjælp til boligindretning eller til at skifte bolig.

Formålet med hjælpen er at gøre boligen bedre egnet og at gøre personen så selvstændig som muligt. Hjælpen kan ydes uanset om man bor i ejerbolig, lejebolig eller andelsbolig, og kan også gives hvis man har fast ophold hos fx familie. Bofællesskaber og ældreboliger efter lov om almene boliger er også omfattet. Hjælpen gives uden hensyn til de økonomiske forhold.

En boligindretning er mur- og nagelfaste genstande, som giver tydelige spor, når de fjernes. Hvis en indretning alene efterlader huller efter søm eller skruer, er det et hjælpemiddel eller et forbrugsgode og ikke en boligindretning. Tilbehør til en boligindretning skal gives som et hjælpemiddel eller en merudgift.

Eksempler på boligindretning er fx et toilet og toiletsæde med skylle- og tørrefunktion, trappelift og fjernelse af dørtrin.

Hjælp til boligindretning
Ofte er det kun nødvendigt at foretage mindre ændringer, fx fjerne dørtrin, opsætte gelændere og håndtag og lignende.

Ved afgørelse af hjælp til mere omfattende og dyre ændringer, fx etablering af elevator, lift eller mindre om- eller tilbygninger, skal kommunen undersøge, om det er muligt at tilvejebringe en mere hensigtsmæssig eller mere økonomisk fordelagtig afhjælpning af boligforholdene. Det kan fx ske ved en flytning.

Trappelift alene er ikke en stor og dyr boligindretning og kan ikke begrunde flytning til anden bolig, men hvis man kan indrette sig i en stueetage med køkken, bad og toilet, kan der ikke ydes hjælp til en trappelift, selv om man skal sove i stuen.

Boligen skal være egnet til at kunne benyttes gennem længere tid, og at udgifterne ved ændringen skal anses for rimelige i forhold til de opnåede brugsmæssige fordele.

Er der ikke tale om særligt kostbare eller omfattende ændringer, skal der i vidt omfang tages hensyn til ansøgers eget ønske om at blive boende i den hidtidige bolig, da handicappede også bør have frit boligvalg.

Boligindretning er som udgangspunkt gratis. Hvis ansøgeren bor i ejerbolig, og boligindretningen generelt forbedrer ejendommens værdi, gælder dog særlige regler for ydelsen af hjælpen. Kommunen skal rådgive om konsekvenserne.

Godkender kommunen, at en ansøger, som bor til leje, har behov for ændringer i sin bolig, kan udlejeren ikke modsætte sig, at ændringerne udføres, hvis kommunen lover at bringe lejligheden tilbage i sin oprindelige stand ved lejerens fraflytning.

Det er derfor vigtigt, inden boligændringerne iværksættes, at få en skriftlig erklæring fra kommunen om, at de sørger for retablering.

Frit valg af boligindretning
Er man tilkendt hjælp til boligindretning, kan man selv vælge håndværker til at udføre boligindretningen og få udgifterne hertil refunderet. Dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen til hos den håndværker, som kommunen benytter. Det er en betingelse, at "egen" håndværker er faglært og momsregistreret. Endelig kan man også vælge andre materialer, end dem kommunen har valgt.

Man skal altid have en skriftlig bevilling inden man køber materialer og bestiller håndværker.

Hjælp til visiteret boligskift
Hvis der af praktiske grunde ikke kan foretages den nødvendige boligindretning i nuværende bolig, og kommunen ikke kan anvise en anden egnet bolig, kan der i ganske særlige tilfælde ydes støtte til dækning af udgifter til anskaffelse af en egnet ejerbolig.

Det er en forudsætning, at der er tale om betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Personer, der modtager social pension (se afsnit om Folkepension og førtidspension), er kun omfattet af denne særlige mulighed, såfremt de har borgerstyret personlig assistance (BPA ordning) efter serviceloven (se afsnit om Hjemmehjælp).

Klage
Man kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Man skal klage inden fire uger efter modtagelsen af afgørelsen.