Betingelser for bilstøtte

Sidst redigeret den 15.01.2024

Kommunen kan yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvis det:

• vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, herunder et fleksjob (erhvervsbil)
• vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil (uddannelsesbil) eller
• forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil (trivselsbil).

Støtten ydes på baggrund af en samlet vurdering af funktionsevnen. Her kigges der på borgerens diagnose og prognose, samt på gangevnen. Gangevnen er samlet set den distance, man kan gå med pauser, om gangen er besværet, og om der er udtrætning og/eller skånehensyn.

I forhold til en trivselsbil skal der være et væsentligt kørselsbehov, som ikke kan dækkes på anden måde. Det kan være kørsel til indkøb, faste fritidsaktiviteter, familiebesøg og til sommerhus, som benyttes meget. Afstand og mulighed for at kunne bruge offentlige transportmidler og særlige kørselsordninger (Flekstrafik, Flekstur, DSB handicapservice) har stor betydning.

Det er afgørende, at behovet for kørsel i egen bil har et omfang, så der reelt bliver tale om en væsentlig lettelse af den daglige tilværelse. I ansøgningen skal kørselsbehovet beskrives udførligt, dvs. hvad man kører til, hvor tit man kører, og hvor langt der er. Hvis man ikke kan tage den kollektive trafik og har brug for kørsel til læge og sygehus, findes der en særlig ordning til det. Den kørsel kan man ikke tage med i kørselsbehovet. Se afsnittet Kørsel til læge, sygehus mv. under kapitlet Kørselsordninger.

Aktivitetsniveauet skal sammenlignes med en borger i samme alder og livssituation og uden funktionsevnenedsættelse.  

Hvis kommunen giver et afslag og henviser til, at man kan bruge andre ordninger og kombination af de forskellige ordninger, skal de konkret begrunde, at det rent faktisk kan lade sig gøre. Fx er der trafikselskaber, der kun kan medtage mindre el-kørestole og el-scootere, og her kan man ikke give et afslag og henvise til ordningen. Man skal også se på, om transporttiden bliver så lang, at det ikke er rimeligt, især hvis der er skånehensyn.

Som pensionist er det blevet meget svært at få tilkendt en trivselsbil, så man skal være omhyggelig med at opgøre kørselsbehovet og beskrive årsagerne til, at man ikke kan bruge den kollektive trafik og de forskellige kørselsordninger. Det kan fx være, hvis man er kørestolsbruger og har behov for at komme på toilettet under transporten. Der er ikke handicaptoiletter i alle tog og heller ikke på alle stationer. Man skal også beskrive, hvis man bliver udtrættet af en lang transporttid, og hvad det betyder for muligheden for at gennemføre den aktivitet man kører til.

Hvis man har fået bevilget støtte til en erhvervsbil, men senere bliver førtidspensionist eller folkepensionist uden arbejde, skal kommunen vurdere om betingelserne for en trivselsbil er opfyldte. Hvis de ikke er det, bortfalder støtten, også fritagelsen for den grønne afgift.