Fuldtids- eller deltidsforsikring

Sidst redigeret den 15.01.2024

Når man melder sig ind i a-kassen, bliver man som udgangspunkt fuldtidsforsikret. Arbejder man som lønmodtager med nedsat arbejdstid, er der mulighed for at være deltidsforsikret.

Et deltidsforsikret medlem skal omforsikres til fuldtidsforsikring, hvis 

  • medlemmet, som lønmodtager, har haft mere end 390 løntimer i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger, eller mere end 360 løntimer, i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger eller
  • medlemmet driver selvstændig virksomhed og i 3 sammenhængende måneder har samlede aktiviteter som lønmodtager og ved selvstændig virksomhed, der overstiger 390 timer på baggrund af omregnet B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed og løntimer indberettet til indkomstregisteret.

A-kassen skal månedligt undersøge, om et medlem skal omforsikres til fuldtidsforsikring på baggrund af indberettede løntimer.

Valget mellem deltids- eller fuldtidsforsikring har også betydning for efterlønnens størrelse, hvis man går på efterløn. Se mere under dette afsnit.

Hvis man er deltidsforsikret og får arbejde i mere en 30 timer pr. uge, skal man give a-kassen besked, fordi man så skal lade sig fuldtidsforsikre.

Hvis medlemmets arbejdstid har været ukontrollabel skal timerne omregnes med den gældende omregningssats. Om arbejdstiden er ukontrollabel afgøres efter reglerne om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Hvis man er fuldtidsforsikret og får deltidsarbejde, kan man selv vælge, om man vil deltidsforsikres eller forblive fuldtidsforsikret.

Indhold hentes