Når man har nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, kan man ofte ikke selv køre bil eller cykel og er derfor fuldstændigt afhængig af den kollektive trafik eller af hjælp fra andre mennesker for at sikre en fortsat social deltagelse og mobilitet. Det kan tillige være svært at benytte den almindelige offentlige transport, der er målrettet personer uden funktionsnedsættelse og uden behov for hjælp.
For færdselshandicappede trafikanter fungerer den kollektive trafik meget forskelligt i kommunerne. Afhængigt af om det er by- eller landområde er der nogle steder servicebusser, flekstrafik eller telebusser, mens der andre steder ikke tilbydes disse former for særlige tilbud til færdselshandicappede borgere. Samtidigt er der også forskel på servicen i den individuelle handicapkørsel, idet brugeren i nogle kommuner følges helt til entrédøren, mens det i andre kommuner kun er til kantstenen.
Siden 1. januar 2007 har kommunerne haft ansvaret for størstedelen af al offentlig servicetrafik, herunder særlige kørselsordninger. Det er således op til den enkelte kommune politisk at beslutte omfanget og servicen af den offentlige trafik, som de kan købe hos de regionale trafikselskaber.
Færdselshandicappede borgere og pensionister kan få tilskud til nogle former for transport, men det offentlige tilskudssystem er meget indviklet og refererer til flere forskellige love. Samtidigt forvalter nogle kommuner lovgivningen meget stramt.
Ældre Sagen mener
- Brugerne skal have adgang til information om de forskellige muligheder for kørselsordninger. Der er stor uoverskuelighed i kørselstilbudene i dag.
- Særlige kørselstilbud bør planlægges i samråd med brugerne tilpasset de lokale forhold. Det er vigtigt for færdselshandicappede at kunne køre tæt fra hjemmet til relevante destinationer – det være sig borgerservice, lægehuse, kultur- og idrætscentre, ældrecentre, indkøbsfaciliteter, mm.
- Indretningen af busserne skal være handicapvenlig og chaufførerne skal være omsorgsfulde og indstillet på at hjælpe, så de kan bruges af flest muligt.
- Individuel handicapkørsel skal ikke kun gælde for bevægelseshæmmede, men også for blinde, svagtseende og borgere med nedsat psykisk funktionsevne, fx demente.
- Individuel handicapkørsel skal omfatte hjælp fra dør til vogn i alle kommuner og omfatte ture til behandling og vedligeholdende træning.
- Prisen på særlige kørselsordninger må ikke overstige den almindelig kollektive trafik væsentligt. Tværtimod – de fleste brugere vil være pensionister, som kun har folkepension og evt. ATP at leve af.
- Særlige kørselstilbud er et vigtigt supplement til den øvrige offentlige bustrafik. Der må ikke ske nedskæringer i den øvrige kollektive trafik, fordi der indføres særlige tilbud til mennesker med funktionsnedsættelse.
