Boliger til fremtiden

Det er en udfordring at få oprustet og tilpasset boligmassen til et stigende antal ældre, mener Ældre Sagen.

 
Flertallet ønsker at blive boende i deres hidtidige bolig eller boligområde langt op i livet. Og derudover gør et stigende antal ældre det nødvendigt at opruste og tilpasse boligmassen.

 

Det er vigtigt, at alle boligerne gøres egnede til alle livets faser, så man ikke behøver at flytte på grund af funktionstab. For dem, der ønsker at flytte, er der behov for en udbygning med prisbillige og attraktive boliger i nærområdet. Det forudsætter, at kommunerne reviderer deres lokalplaner, så det bliver muligt at bygge tæt, og der således ikke eksisterer planmæssige barrierer for, at boligmassen kan blive mere mangfoldig i nærområdet.

 

 

Konkrete mål i Ældre Sagens boligpolitiske arbejde: 

Mennesker skal ikke tvinges til at flytte fra det hidtidige boligområde, fordi boligen udgør en barriere for livsudfoldelsen. Alle boliger skal indrettes, så de egner sig til alle livets faser, også livsfaser med risiko for funktionsnedsættelser.

 

  • Nye og eksisterende boliger skal gøres fremtidssikrede
  • Boliger skal passe til alle livets faser – også til eventuelle faser med funktionsnedsættelse, når der bygges nyt.
  • Boligernes indre og ydre tilgængelighed skal forbedres – boligerne skal gøres diskret handicapvenlige.
  • Alle aktører på boligmarkedet, incl. den almindelige boligejer, skal bidrage hertil, når der bygges om og bygges nyt.
  • Der skal være elevatorer i alt etagebyggeri – også i det eksisterende.
  • Der skal udbygges med attraktive og prisbillige boliger i nærområderne for dem, der ønsker at flytte uden at ville forlade det hidtidige boligområde.
  • Der skal være mulighed for at etablere udfyldningsbyggeri i parcelhusområder, mellem etagehuse og på husgavle m.v.. – d.v.s. mulighed for bymæssig fortætning.
  • Der skal etableres gode og billige dør til dør transportordninger for funktionshæmmede i alle kommuner.
Fakta 

Hvordan bor 50+ i dag? Se hvordan udviklingen har været siden 1990.
Sådan bor 50+.pdf

 
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686