Ældre Sagens arbejdsmarkedsundersøgelse fra 2007 viser, at der i gruppen af raske erhvervsaktive 55-59 årige er en betydelig interesse for at fortsætte med at arbejde frem til og med 65 års alderen og senere. Hele 34 % bekræfter et sådant ønske.
Foruden denne gruppe, som på forhånd er indstillet på at trække sig forholdsvis sent tilbage fra arbejdsmarkedet, viser Ældre Sagens undersøgelse, at der er et betydeligt potentiale for også at fastholde den del af de 55-59 årige, der som udgangspunkt overvejer at trække sig tilbage før 65 års alderen. Skønsmæssigt drejer det sig om andre 20-30 % af de erhvervsaktive 55-59 årige, som uden krav om højere løn mv. ville være indstillet på at fortsætte på arbejdsmarkedet betinget af bedre muligheder for fleksibilitet, efteruddannelse mv.
Der er imidlertid en række barrierer, som øger tidlig afgang fra arbejdsmarkedet blandt 55+:
Ældre Sagen mener:
Det der reducerer arbejdsudbuddet blandt 55 + er:
- Ledighed umiddelbart før 60 års alderen, eller udsigt til afskedigelse (push effekt)
- Manglende aktiv fastholdelsesindsats og manglende tilbud om fleksibilitet mv.
- Svækkede økonomiske incitamenter til at fortsætte på arbejdsmarkedet
- Bureaukratiske regler i forbindelse med registrering og modregning i folkepension og efterløn
Ledighed tæt på 60 års alderen er en afgørende faktor for tidlig tilbagetrækning. Ledighed året før mere end fordobler sandsynligheden for at gå på efterløn som 60-årig. Sandsynligheden for at gå på efterløn er på samme måde også tilsvarende højere blandt ansatte på arbejdspladser, der skærer ned på antallet af ansatte. Arbejdspladser, der skiller sig af med medarbejdere tæt i 60 års alderen, medvirker således til at dræne arbejdsstyrken.
I størrelsesorden 11.500 nye efterlønsmodtagere kommer direkte fra ledighed, eller svarende til 29 % af tilgangen til efterlønsordningen i 2006. I 4. kvartal 2006 var ca. 29.663 personer i alderen 55-59 år berørt af ledighed og over halvdelen heraf er i alderen 58 eller 59 år. Hertil kommer ca. 20% fra aktivering, der ikke tæller med i statistikkerne. Årsagen til ledighed er for ca. 95 % vedkommende i denne aldersgruppe, at man enten er blevet afskediget, eller at seneste job var af begrænset varighed.
For at forebygge tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet skal det så vidt muligt undgås, at seniorer tæt på 60 års alderen afskediges. En udvidelse af målgruppen for seniorjob-ordningen frem til 63 års alderen vil i nogen udstrækning kunne aktivere den tabte arbejdskraftreserve. Udvidelsen af seniorjob-ordningen kunne evt. finansieres ved at pålægge arbejdsgiverne et højere arbejdsmarkedsbidrag.
Behov for øget fastholdelsesindsats – livsfasepolitik
Det er fortsat langt fra alle tæt på 60 år, der opsøges direkte med et tilbud om at fortsætte et par år mere på jobbet under mere fleksible og individuelt tilpassede arbejdsvilkår. Kun hver 5. arbejdsplads har en formaliseret livsfasepolitik, og det er vanskeligt at gennemskue i hvor stor udstrækning denne formaliserede politik udøves aktivt og i hvilken udstrækning politikken reelt indebærer muligheder for valg mellem forskellige fastholdelsesalternativer for den enkelte. I realiteten opfatter de fleste chefer med ledelsesansvar det formodentlig forsat som nemmere og mere attraktivt at nyrekruttere yngre medarbejdere, selvom der i øjeblikket er færre at vælge imellem.
Ældre Sagen skønner på baggrund af tallene fra AC Nielsen undersøgelsen om fastholdelse, at der er et tilgængeligt arbejdsstyrkepotentiale på i størrelsesorden 10-20.000 personer, hvis reel og aktiv livsfasepolitik udbredes på alle arbejdspladser og gøres tilgængelig for alle ansatte i målgruppen.
Regeringen bør gå aktivt ind i trepartsforhandlingerne for at opnå, at arbejdsstyrken tæt på 60 i højere grad sikres reelle individuelle rettigheder med hensyn til fleksibel arbejdstid, orlov og arbejdsvilkår fra det tidspunkt, de runder 60 år. Et delmål i denne sammenhæng kunne være især at forpligte de offentlige arbejdsgivere til at imødekomme behovene fra seniorer, der vælger at blive efter 60 års alderen. Det burde også overvejes at belønne arbejdspladser, der formår at fastholde medarbejdere over 62 år.
Flere 65+ i arbejdsstyrken
I 2006 opfylder i størrelsesorden 20.000 erhvervsaktive 65-årige kravene for at få udbetalt en skattefri præmie fra efterlønsordningen. Disse mennesker udgør et centralt rekrutteringsgrundlag til arbejdsstyrken over 65 år, fordi de typisk har en intakt forbindelse til arbejdspladsen og ofte også har helbredet til at fortsætte et par år endnu på arbejdsmarkedet.
I 2006 indgik knap 75.000 over 65 år i arbejdsstyrken og genererede et samlet indkomstgrundlag på over 8 mia. kr. Ældre Sagen har en målsætning om at skabe forudsætningerne for, at denne gruppe over de kommende ti år skal vokse til det dobbelte, 150.000 personer. Forudsætningen for at få denne mission til at lykkedes, er at der indføres en række initiativer, som skal gøre det nemmere og mere attraktivt få 65+er at blive på arbejdsmarkedet.
Disse initiativer kan få flere at fortsætte på arbejdsmarkedet efter 65 år:
- Lempelse af modregning af erhvervsindkomst
- Omregning af folkepension
