02-03-2010

Flere problemer med formuegrænsen for ældrecheck og helbredstillæg

 
Formuegrænsen for ældrecheck og helbredstillæg blev hævet til 74.100 kr. Folketinget vedtog ændringen i december, men mange kommuner havde ikke taget højde for den nye grænse ved udbetalingen af helbredstillæg i januar 2010.

 

Ældre Sagen gjorde opmærksom på fejlene og Folketingets Socialudvalg har nu taget spørgsmålet op, og i den forbindelse spurgt, om der er andre problemer i forbindelse med udbetalingen af ældrechecken.

 

Det er der efter Ældre Sagen opfattelse. Vi har sendt udvalget en række eksempler. Det drejer sig bl.a. om, at pensionister, der ikke får ældrecheck, ikke får at vide hvilke oplysninger om formuen, kommunen har brugt, og at kommunerne ikke altid er opmærksomme på og følger Ankestyrelsens afgørelser.

 

Efter Ældre Sagens opfattelse er der behov for en opstramning af administrationen og evt. en præcisering af lovgivningen.

 

 

Læs brevet til socialudvalget

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere nyheder 
Læs flere nyheder fra Ældre Sagen
Til nyhedsoversigten
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686