Skattereformen medfører en række ændringer i reglerne for pensionsopsparing. Det gælder bl.a. reglerne for at oprette en kapitalpension og for udbetaling af kapitalpension.
Aldersgrænsen for ophævelse af en kapitalpension blev allerede hævet med virkning fra vedtagelsen af skattereformen i 2009. Det maksimale indskud i 2010 er, som i år, på 46.000 kroner.
Fra næste år ændres reglerne for at oprette en kapitalpension. Tidligere skulle man være under 60 år, hvis man ville oprette en kapitalpension. Denne aldersgrænse bortfalder nu, så man kan oprette en ny kapitalpension, så længe man er under 75 år.
Endvidere bortfalder reglen om, at man ikke kan indbetale på kapitalpension, når der en gang er sket udbetaling med 40 % afgift.
Ændringerne betyder, at hvis man er fyldt 60 år, er det fra næste år muligt at oprette og indbetale på en kapitalpension og derefter igen ophæve kapitalpensionen, når man er under 75 år, og man behøver ikke hæve hele kapitalpensionen på en gang.
Begrundelsen for disse ændringer er, at indskuddet på kapitalpension fratrækkes i bundskatten, der typisk er på ca. 37,5 %, mens afgiften ved ophævelse er på 40 %. Der er derfor ingen gevinst ved at indskyde og efterfølgende hæve indskuddet for såkaldte almindelige skatteydere.
For en pensionist, der modtager indtægtsafhængige ydelser som pensionstillæg eller boligydelse, stiller sagen sig imidlertid anderledes. Indskud på kapitalpension kan fratrækkes i den personlige indkomst, således at den indtægt, der modregnes i pensionstillægget falder, mens udbetalingen fra kapitalpensionen ikke indgår i den skattepligtige indkomst. Ældre Sagen påpegede denne asymmetri i sit høringssvar, idet det ikke fremgik af lovforslaget, om det var tilsigtet, at pensionister skulle have denne mulighed. Se høreingssvar.
Regneeksempler
Ældre Sagen har opstillet en række regneeksempler, der viser, hvordan indbetaling på kapitalpension påvirker beregningen af folkepension og boligydelse.
Indkomsten vises efter skat, hvis der ikke indbetales på kapitalpension i 2010, og hvis der indbetales på kapitalpension, og indskuddet efterfølgende hæves med en afgift på 40 %. Der er set bort fra evt. forrentning af indskuddet på kapitalpension og evt. omkostninger ved at oprette og ophæve kapitalpensionen.
Det er i alle eksempler forudsat, at pensionisten har en supplerende indkomst i form af udbetaling af en løbende pension, fx ATP, arbejdsmarkedspension eller individuel ratepension. Det er endvidere forudsat, at indbetalingen på kapitalpension indgår i forskudsregistreringen for 2010, således at indbetalingen har virkning for pensionsberegningen for hele året.
For ejere er det forudsat, at den ejendomsværdi, der danner grundlag for beregning af ejendoms-værdiskat, er på 1,5 mill. kr.
For lejere er yderligere vist eksempler med en husleje på 36.000 kroner, hhv. 48.000 kroner (inklusive vedligeholdelse og vand, men eksklusiv el og varme), og et areal, der ikke overskrider arealgrænsen.
For varmetillæg er forudsat en varmeudgift på 6.000 kroner (ikke fjernvarme).
Der er anvendt en gennemsnitlig skatteprocent på 37,3 (kommune, kirke, sundhedsbidrag og bundskat).
For en ejer er der eksempler med supplerende indkomst på:
- 75.000 kroner, hvor pensionstillægget ikke er fuldt aftrappet, og hvor nedslag i ejendomsværdiskat ikke er fuldt aftrappet.
Se regneeksempel i pdf (opdateret)
- 107.300 kroner, hvor pensionstillægget ikke er fuldt aftrappet, og hvor nedslag i ejendomsværdiskat ikke er fuldt aftrappet.
Se regneeksempel i pdf (opdateret)
- 500.000 kroner, hvor pensionstillægget er fuldt aftrappet, og hvor nedslag i ejendomsværdiskat ikke er fuldt aftrappet.
Se regneeksempel i pdf (opdateret)
- For et par i ejerbolig er der vist et eksempel med en supplerende indkomst på 215.000 kroner, hvor pensionstillægget ikke er fuldt aftrappet, og hvor nedslag i ejendomsværdiskat ikke er fuldt aftrappet.
Se eksempel i pdf (opdateret)
For en lejer er der eksempler med en supplerende indkomst på:
- 50.000 kroner, hvor der ikke sker aftrapning af pensionstillægget, men af ældrecheck, varmetillæg og boligydelse.
Se regneeksempel i pdf
- 75.000 kroner, hvor pensionstillægget ikke er fuldt aftrappet, og hvor boligydelse samtidig aftrappes.
Se regneeksempel i pdf
- 107.300 kroner, hvor pensionstillægget ikke er fuldt aftrappet, og hvor boligydelse samtidig aftrappes.
Se regneeksempel i pdf
- 200.000 kroner, hvor pensionstillægget ikke er fuldt aftrappet, og hvor boligydelse samtidig aftrappes.
Se regneeksempel i pdf
