Pensionisternes indkomst er steget mindre end erhvervsaktives

Skatteministeriet har regnet på indkomstfremgange for familietyper som direktøren, folkepensionisten og LO-arbejderen.

Beregningerne er i pressen udlagt som om folkepensionisten har haft en relativ indkomstfremgang på højde med direktøren. Det vil nok komme bag på de fleste pensionister, og det er ikke korrekt.

De folkepensionister, der har den laveste indkomst, har haft samme indkomstudvikling i procent som LO-familierne. Det skyldes den årlige ældrecheck til de økonomisk dårligst stillede, der blev indført i 2003. I 2010 løfter ældrechecken den enlige pensionists indkomst med ca. 6,5 % procent. Størstedelen af alle andre pensionister har haft mindre relativ stigning i rådighedsbeløbet end folkepensionister med ældrecheck, selvom de i kroner og øre har en højere indkomst.

Ringere indkomstudvikling til folkepensionister

Misforståelsen opstår, fordi Skatteministeriet sammenligner en enlig pensionist, der gik på pension som 67-årig i 1994, med en pensionist, der går på pension i dag og regner på forskellen. Det flotte resultat skyldes, at den nybagte pensionist har haft 14 år ekstra til at indbetale til ATP. Det gør en stor forskel. De 6.305 kr., der blev udbetalt i ATP-pension i 1994, er siden blevet reguleret til 7.835 kr. i 2010, og det ligger langt fra den ATP-pension på 22.588 kr., der indgår i Skatteministeriet regneeksempel i 2010.

Hvis man i det tænkte eksempel følger personen, som gik på pension i 1994, er hun nu 83 år. På 14 år er hendes rådighedsbeløb steget med 23 pct., når der korrigeres for inflationen. Det er i gennemsnit en stigning på lidt over 1 pct. om året. Til sammenligning er direktørfamiliens indkomst steget med 39 pct. i samme periode, funktionærfamilien er steget med 35 pct., den enlige LO-arbejder med 25 pct. og LO-parret med 2 børn med 19 pct. Det er altså kun LO-parret, der har klaret sig lidt dårligere end folkepensionisten.

Opgørelsen gælder dog kun, når direktøren, funktionæren og arbejderen sammenlignes med en folkepensionist, der har så lav supplerende indkomst og formue, at hun kan få fuld ældrecheck. Flertallet af folkepensionisterne med mellemindkomster, som hverken får ældrecheck eller glæde af nedsættelsen af mellem- og topskatten, har siden 1994 haft en ringere indkomstudvikling.

Enlig pensionist i lejebolig (Skatteministeriets familietype 6)

Rådighedsbeløb er defineret som i Skatteministeriets familietypeberegning. ATP i 1994 er reguleret med ATP’s bonusprocent fra 1994-2009. Skat er beregnet med 37,458 pct. i 2010 svarende til en gennemsnitskommune for medlem af folkekirken.