Trafik er af stor interesse for såvel medlemmer og frivillige i Ældre Sagen, og vi søger at formidle budskaber via en bred palette af aktiviteter så som borger- og medlemsmøder, vejledning til frivillige og bilistkurser for erfarne bilister.
Ældre Sagen har bidraget til trafiksikkerhedsfremmende tiltag ved at erklære et engagement i forhold til Det Europæiske Trafiksikkerhedscharter (European Road Safety Charter) for mere end tre år siden. Vi fornyr nu vores engagement i forhold til Charteret.
Ældre Sagen modtog en pris ”Excellence in Road Safety” i 2006 for at påvirke borgernes trafikadfærd bl.a. gennem bilistkurser.
Der er fortsat behov, interesse og engagement for at holde flere kurser, så vores fremtidige engagement i trafiksikkerhedsarbejdet består i fortsat at arrangere bilistkurser for bilister, der gerne vil opfriske både teori og praksis. Endvidere undersøger vi medlemmers mobilitet, og vi deltager i at udvikle standarder for bedre tilgængelighed i offentlige færdselsarealer.
Læs mere om Ældre Sagens bilistkurser
Læs mere om Ældre Sagens engagement i charteret:
Klik ind på Det Europæiske Trafiksikkerhedscharter