24-02-2010

Mangel på ambitioner på ældreområdet i regeringens plan

 

Regeringens nye plan ”Danmark 2020” bærer undertitlen ”Viden, vækst, velstand, velfærd”. Men hvad angår visionerne for velfærden på ældreområdet i det kommende ti-år er planen næsten klinisk renset for initiativer. 

 

Visionerne drejer sig her mest om at vende hver en krone og holde det offentlige forbrug i ro gennem besparelser, ”budgetforbedringer” og benhårde prioriteringer. Samtidig lægges der op til øget selvstyre for kommuner og regioner, som skal fortsætte strategien med effektiviseringer og afbureaukratiseringer.

 

”Hvor er visionerne for forbedringerne for de medicinske patienter og målsætninger om at fastholde og udvikle en ældrepleje i international topklasse? Hvordan vil man undgå omfattende nedskæringer i ældreplejen og på landets sygehuse, når antallet af ældre stiger i de kommende år, samtidig med, at man vil fastfryse de offentlige udgifter? Det skylder regeringen svar på, fastslår Bjarne Hastrup”

 

"Det er fint med visioner for øget viden, vækst og velstand. Men uden større ambitioner på et så stort velfærdsområde som ældreområdet, risikerer ældreplejen for alvor at komme til at stå i skyggen af krisen i det kommende årti. Allerede forårets forhandlinger om kommunernes økonomi i 2011 vil give os et vigtigt forvarsel, om det er tilfældet."

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere nyheder 
Læs flere nyheder fra Ældre Sagen
Til nyhedsoversigten
Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686