Ældre Sagens Fremtidsstudie, hvor vi har spurgt 1600 mennesker fra 45-79 år, hvordan de gerne vil bo, viser, at andelen, der foretrækker en egentlig ældrebolig – enten som selvstændig ældrebolig eller som plejebolig er faldet markant i forhold til Ældre Sagens tidligere undersøgelser.
Fremtidens ældre vil helst undgå at flytte i ældre- eller plejebolig, hvor man ubarmhjertigt konfronteres med sin egen svækkelse sammen med mennesker, man ikke selv har valgt at bo sammen med. Først, når alderen begynder at bide sidst i 70års alderen, ser nogle det som en realistisk mulighed – hvis de bliver alvorligt handicappede eller ramt af en demenssygdom.
Plejeboliger til de svageste
Vi skal have plejeboliger til de svageste ældre, som ikke kan klare sig derhjemme. Heller ikke i en fremtidssikret og fleksibel bolig. De har brug for plejeboliger med tilknyttet personale og servicearealer. Plejeboliger som stimulerer sanserne, da disse bevares helt ind i den sidste livsfase.
Derfor bør plejehjemsbyggeri indrettes med:
- smukke farver – især fra den varme del af farveskalaen, som opfattes bedst af ældre
- godt lys – både orienteringslys, hyggelys,arbejdslys m.m.
- sansehaver
Bedre dækning med plejeboliger
De fleste kommuner har bygget godt ud med ældre- og plejeboliger de senere år. Både ved nybyggeri og ombygning. Der er 17.500 flere af disse boliger siden 1987. Den gennemsnitlige
dækningsgrad er ca. 20 boliger pr. 100 ældre over 80 år. Men der mangler endnu plejeboliger i nogle kommuner. Her er dækningsgraden i forhold til personer på 80+ år mellem 11 og
15 pr. 100 over 80 år. Det er vigtigt, at der sker en udbygning netop i disse kommuner.
Hvis ikke, kan konsekvensen blive en stramning af kriterierne for at godkende en svækket ældre til en sådan bolig. Kommunerne er nemlig senest pr. 1. januar 2009 forpligtet til at stille en plejebolig til rådighed senest to måneder efter, at kommunen har vurderet, at man har behov herfor. Denne plejehjemsgaranti træder i kraft i 2009.
Læs mere om pleje- og ældreboliger i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide".
Boligstøttens arealnorm er utidssvarende
Arealnormen i boligstøtteloven er 65 kvadratmeter. Derfor får beboere i ældre- og plejeboliger kun boligstøtte for 65 kvadratmeter boligareal inkl. andel af fællesareal. Stærkt bevægelseshæmmede dog op til 75 kvadratmeter. Flertallet af alle nye ældre- og plejeboliger er mere end 65 kvadratmeter inkl. andel af fællesareal. De er ifølge Socialministeriets beregninger 70-71 kvadratmeter, og tendensen går mod større ældre- og plejeboliger.
Hvis lejligheden inkl. andel af fællesarealer derimod er 80 kvadratmeter, reduceres det månedlige rådighedsbeløb med ca. 1000 kr. til ca. 800 kr. Årsagen er, at boligstøtten falder
fra knap 6000 kr. til knap 5000 kr. Beboerens rådighedsbeløb bliver dermed mindre end det tidligere lommepengebeløb, der i dag – under hensyn til prisudviklingen – ville være
ca. 1000 kr.
Det er Ældre Sagens holdning, at arealnormen i boligstøtteloven bør gøres tidssvarende og afspejle, at ældre- og plejeboliger i dag bygges større end de 65 kvadratmeter, der er lovens udgangspunkt. Det er vores opfattelse, at denne tendens vil fortsætte, fordi tendensen på alle områder af boligbyggeri går mod større boliger – også til enlige.
Læs mere om boligstøtte i Ældre Sagens håndbog "Værd at vide".
