Inhabile patienters retsstilling

Hvis man er varigt inhabil, så man ikke er i stand til at give et informeret samtykke til behandling, er der åbnet mulighed for, at nærmeste pårørende eller værge vil kunne give det informerede samtykke på ens vegne.
 
Det afgørende er, at patienten varigt mangler evnen til at handle fornuftsmæssigt og til at tage vare på egne interesser. Demente, kronisk sindslidende, alvorligt udviklingshæmmede og svært alderdomssvækkede, som er ude af stand til at forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag i en behandlingssituation, og som må betegnes som patienter, er omfattet af reglerne. Se Patienters retsstilling.
 
Er der beskikket et personligt værgemål, som omfatter kompetence i helbredsspørgsmål, kan værgen give samtykke til en påtænkt lægelig behandling. Se også Værgemål uden fratagelse af den retlige handleevne.

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide

Den nye udgave af Værd at vide 2010 er lige ved at være klar. Den kan bestilles her på siden fra d. 28. januar

 

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686