Arbejdsgivers og a-kassens lovpligtige sygesamtaler
Langvarigt sygefravær er en alvorlig sag, og ifølge lovgivningen skal syge hjælpes med at fastholde tilknytningen til deres arbejdsplads. Erfaringerne viser, at sygdom og arbejde ikke behøver at udelukke hinanden og der lægges vægt på hurtig og tidlig opfølgning efter relativ kort tids sygdom.
Arbejdsgivers sygesamtale
Senest fire uger efter første fraværsdag skal arbejdsgiveren afholde en personlig sygesamtale med en sygemeldt.
Samtalen handler om hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet, og hvad arbejdspladsen kan gøre for at støtte op.
Hvis sygdommen eller andre omstændigheder ikke giver mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.
Man har ikke pligt til at deltage i samtalen. Manglende medvirken har ikke konsekvens for retten til at modtage sygedagpenge.
Fastholdelsesplan
Er man syg i mere end otte uger, kan man bede sin arbejdsgiver om, at der i fællesskab udarbejdes en fastholdelsesplan.
Arbejdsgiveren kan afslå dette, men begge parter kan få gavn af planen, da den kan beskrive, hvad man kan her og nu og om der skal tages særlige hensyn i forhold til at kunne vende tilbage til arbejdspladsen.
Er der udarbejdet en fastholdelsesplan, medbringes planen til første samtale i kommunen eller til senere opfølgningssamtale.
A-kassens sygesamtale
Senest fire uger efter første fraværsdag skal a-kassen afholde en personlig samtale med det sygemeldte ledige medlem.
Samtalen med den sygemeldte ledige skal alene være af afklarende karakter om, hvornår den sygemeldte ledige igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Samtalen har ikke vejlednings- og kontrolformål.
På baggrund af samtalen, skal a-kassen oplyse kommunen, om den sygemeldte har deltaget i samtalen og om sygdommen, ifølge den lediges oplysninger, forventes at vare mere end otte uger fra første fraværsdag.
Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen i a-kassen, hvis sygdommen tillader det. Hvis medlemmet udebliverfra samtalen, skal a-kassen indberette det til jobcentret som herfter tager stilling til om en udeblivelse skal have konsekvenser for retten til sygedagpenge.
Hverken arbejdsgiver eller a-kassen har ret til at spørge om, hvad man fejler. Det er en privatsag, så man bestemmer selv , om man vil oplyse det.
Visitation
For at kommunen kan foretage visitation og opfølgning, skal kommunen sikre at sagen er tilstrækkelig oplyst. Derfor skal den sygemeldte udfylde et oplysningskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens karakter. Besvarelsen skal ske senest 8 dage efter kommunen har afsendt oplysningsskemaet, medmindre andet er aftalt.
Første visitation sker i tilknytning til første opfølgningssamtale i jobcentret og fortages på baggrund af oplysningerne fra arbejdsgiver eller a-kasse og eventuelle andre oplysninger, som kommunen har til rådighed.
Der visiteres til én af følgende tre kategorier:
- Tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående, da sygeforløbet ikke forventes at vare mere end tre måneder
- Hvor der er risiko for et langvarigt sygeforløb, hvad angår arbejdsevnen
- Hvor sygdommen medfører et langvarigt sygeforløb, der forventes at vare mere end de næste tre måneder, og hvor kommunen vurderer, at den sygemeldte ikke er i stand til at modtage "et aktivt tilbud", eller at blive delvis raskmeldt.
Undervejs i sygdomsforløbet kan der ske revisitering til en anden af de tre kategorier.
Selve visitationen kan ikke ankes, men den sygemeldte kan klage over sagsbehandlingen og dermed over visitationen til borgmesteren.
Opfølgning i Jobcentret
Modtager man sygedagpenge, skal sagen vurderes inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag.
For visitationskategori 1 og 3 skal der opfølges anden gang senest indenfor tre måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter opfølges senest hver tredje måned.
For visitationskategori 2 opfølges anden gang efter fire uger og fremover mindst hver fjerde uge.
Som udgangspunkt skal samtalerne foregå individuelt i Jobcentret. Der er undtagelser, hvis f.eks. en sygemeldt snart forventer at vende tilbage til arbejdet, gradvis er vendt tilbage til arbejde, er i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, eller når sygdommen forhindrer en personlig samtale. I så fald kan opfølgningen ske telefonisk eller digitalt.
Der kan være situationer, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er mulig eller er uhensigtsmæssig. Opfølgning kan så ske på grundlag af de oplysninger, der foreligger i sagen, og opfølgningen med den sygemeldte sættes på "stand by".
Ved hver opfølgningssamtale skal Jobcentret vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet.
Opfølgningsindsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov i forhold til den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.
På baggrund af første samtale og sagsoplysningerne i øvrigt skal jobcentret vurdere, om den sygemeldte har brug for behandling, optræning, revalidering eller andre former for hjælp. Indsatsen skal hjælpe den enkelte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. Det skal helst ske på ordinære vilkår, men for personer med nedsat arbejdsevne kan fleksjob eller førtidspension komme på tale.
Kontakt til arbejdsgiver
I forbindelse med første samtale skal Jobcentret som hovedregel tage kontakt til arbejdspladsen for at undersøge muligheden for, om den sygemeldte kan tages helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis:
- den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid indenfor 13 uger regnet fra første samtele i jobcentret
- sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb og den sygemeldte ikke aktuelt forventes at kunne vende tilbage gradvist eller kan deltage i "et tilbud", se nedenfor.
Tilbud
Jobcentret skal også vurdere, om den sygemeldte skal have et tilbud, der fremmer tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette tilbud kan kun gives, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til til arbejdet.
Tilbud kan bestå i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, delvis raskmelding mm.
Tilbud kan også være af forebyggende og afklarende karakter, så som psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning. Disse tilbud kan dog kun gives sammen med andre tilbud.
Et tilbud må ikke modvirke helbredelsen og skal kun gives, hvis det er foreneligt med sygdommen og evt. behandling. Er kommunen i tvivl, skal sagsbehandleren kontakte sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at drøfte indsatsen.
Hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med helbredstilstanden og evt. behandlingstilbud i sundhedssystemet, skal sagsbehandleren kontakte sygemeldtes egen læge.
Alvorligt syge
Alle kommuner skal ud fra en diagnoseliste sikre, at syge med alvorlige og livstruende sygdomme selv får ret til at bestemme, om de vil fritages for samtaler og tilbud.
Opfølgningsplan
Senest i forlængelse af anden opfølgningssamtale skal Jobcentret udarbejde en opfølgningsplan, der skal indeholde mål for opfølgningen og angive den konkrete opfølgningsindsats. Planen skal justeres og udbygges i forlængelse af evt. efterfølgende opfølgninger. Planen skal udleveres til den sygemeldte.
Manglende medvirken i opfølgningsindsatsen kan medføre bortfald af sygedagpenge, se Sygedagpengenes ophør
Andre aktører
Kommunen kan overlade til "andre aktører" at varetage hele eller dele af opfølgningsindsatsen over for den sygemeldte, herunder også kompetence til at udføre myndighedsopgaver.
Andre aktører kan f.eks. være private konsulentfirmaer, faglige organisationer, revalideringsinstitutioner og arbejdsmedicinske afdelinger.
Andre aktører kan ikke stoppe den sygemeldtes sygedagpenge. Det er altid kommunens ansvar at træffe beslutning om stop af dagpenge og det er kommunen, der har det overordnede ansvar for indsatsen overfor sygedagpengemodtageren og for at lovgivningen overholdes.
Jobcentret kan f.eks inddrage andre aktører til at indhente oplysninger fra lægen, vurdere den sygemeldtes arbejdsevne og udarbejde ressourceprofil.
Andre aktører kan forpligte den sygemeldte til at møde op til opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre aktører skal indberette til kommunen, hvis sygedagpengemodtageren undlader at medvirke ved opfølgning m.v., som andre aktører varetager.
Klage over henvisning til anden aktør og anden aktørs afgørelse, se afsnit om Ansøgning om sygedagpenge og klagemulighed.
Arbejdspladsfastholdelse - delvis tilbagevenden til job
Som led i at fastholde den sygemeldte i sit ansættelsesforhold skal kommunen fremme tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygeforløbet.
Der kan aftales gradvis tilbagevenden til arbejdet, hvis kommunen, virksomheden og den sygemeldte bliver enige om det. Kommunen træffer afgørelse om nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, hvis det vurderes, at den sygemeldte har mulighed for gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Hvis arbejdsgiveren ikke kan beskæftige den delvist raskmeldte på nedsat tid, kan den delvist raskmeldte dog fortsat få fulde sygedagpenge.
Mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet er mange. Aftalen kan evt. begynde med en arbejdsafklaring eller arbejdsoptræning, hvor man i starten er fuldtidssygemeldt og så småt prøver at vende tilbage til arbejdet igen. Under en sådan afprøvning kan sygedagpenge stadig udbetales.
Som led i overvejelserne om at fastholde en person på arbejdsmarkedet bør man være opmærksom på de støtteordninger, der findes for personer med handicap/nedsat erhvervsevne. Ordningerne gælder for lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og personer under uddannelse. Jobcentrets konsulenter kan hjælpe med information om støttemulighederne. Læs mere i afsnit om Job på særlige vilkår.
Delvis uarbejdsdygtighed - nedsatte dagpenge
Ved delvis uarbejdsdygtighed får man løn for de timer, man arbejder, og sygedagpenge eller refusion til arbejdsgiveren for de timer man stadig er sygemeldt.
Der kan også ydes nedsatte dagpenge, hvis to eller flere ambulante behandlinger foreskrevet af læge eller tandlæge, medfører delvis fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at fraværet udgør mindst fire timer pr. uge, hvori indgår befordringstid og ventetid ved ambulante behandlinger.
Delvis raskmelding af ledige
Ledige, som bliver delvist raskmeldte, kan få fulde sygedagpenge, da man ikke kan være delvis raskmeldt i forhold til udbetaling af a-dagpenge.
