Arbejdsgivers og a-kassens sygesamtaler
I henhold til lovgivningen skal syge hjælpes med at fastholde tilknytningen til deres arbejdsplads. Der lægges vægt på en hurtig og tidlig opfølgning efter relativ kort tids sygdom.
For at sikre denne tidlige indsats er der pligt til, at både a-kasser og arbejdsgivere senest fire uger efter første fraværsdag, skal holde personlige sygesamtaler med henholdsvis sygemeldte a-kasseforsikrede ledige og sygemeldte lønmodtagere.
Arbejdsgiverens opfølgningssamtale med en sygemeldt medarbejder skal handle om, hvordan og hvornår den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet. Om den sygemeldte kan vende gradvist tilbage og hvornår det forventes at den sygemeldte kan trappes op i arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode, herunder ændrede arbejdsopgaver, hvilemuligheder, hjemmearbejde mv.
Arbejdsgiveren skal på baggrund af samtalen svare på nogle spørgsmål, herunder om sygemeldingen forventes at vare mere end otte uger. Svarene videregives til kommunen samtidig med anmeldelsen af sygefraværet. Oplysningerne giver kommunen en indikation af, om den sygemeldte har brug for en særlig indsats.
Den sygemeldte har ikke pligt til at deltage i samtalen og manglende medvirken har ikke konsekvens for retten til at modtage sygedagpenge.
Den sygemeldte kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis den sygemeldte ikke forventes at vende tilbage på jobbet indenfor otte uger efter første fraværsdag.
Arbejdsgiver og sygemeldte udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen kan beskrive ændringer om f.eks arbejdspladsindretning eller ændrede arbejdsopgaver.
Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis denne ikke mener der er behov for én. Den sygemeldte har i så tilfælde ikke krav på at få udarbejdet en en fastholdelsesplan.
Er der udarbejdet en fastholdelsesplan medbringes planen til første samtale i kommunen - eller til senere opfølgningssamtale.
A-kassens opfølgningssamtale med den sygemeldte ledige skal alene være af afklarende karakter om, hvornår den sygemeldte ledige igen kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. A-kassen skal ikke udføre "sociale opgaver" og samtalerne har ikke vejlednings- og kontrolformål.
A-kassen skal på baggrund af samtalen oplyse kommunen om, hvorvidt den sygemeldte har deltaget i samtale og om sygdommen, på baggrund af den lediges oplysninger, forventes at vare mere end otte uger fra første fraværsdag.
Den sygemeldte har pligt til at deltage i samtalen i a-kassen, hvis sygdommen tillader det.
Visitation
Når kommunen begynder at udbetale sygedagpenge, skal den sygemeldtes situation vurderes. Det sker i kommunens jobcenter og gælder for alle sygemeldte ansatte eller ledige.
Den første visitation sker i tilknytning til første opfølgningssamtale i jobcentret og fortages på baggrund af oplysningerne fra arbejdsgiver eller a-kasse og eventuelle øvrige oplysninger som kommunen har til rådighed.
Der visiteres til én af følgende tre kategorier:
- kategori 1, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående. Det vil sige kortvarige sygeforløb, hvor tidspunkt for raskmelding er forudsigeligt, og hvor arbejdsevnen ikke er truet. Ved kortvarige forløb forstås forløb på op til 10-12 uger
- kategori 2, hvor der er risiko for langvarigt sygeforløb og/eller risiko i forhold til arbejdsevnen og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil sige sygeforløb med usikkerhed om diagnosen/lidelsen og om sygdommens varighed
- kategori 3, hvor lidelsen/sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb. Det vil sige sygemeldte med en længerevarende sygdom eller alvorlig lidelse. Ved alvorlig lidelse forstås sygdom, som er så alvorlig, at der er risiko for, at arbejdsevnen nedsættes, førtidspension mv.
Undervejs i sygdomsforløbet kan der ske revisitering til en anden af de tre kategorier.
Selve visitationen kan ikke ankes. Den sygemeldte kan klage over sagsbehandlingen og dermed over visitationen til borgmesteren
Opfølgning i Jobcentret
Alle sygedagpengemodtageres sag skal vurderes inden udgangen af 8.uge regnet fra første fraværsdag.
For visitations kategori 1 og 3 skal der anden gang opfølges senest indenfor tre måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter opfølges senest hver tredje måned.
For visitations kategori 2 – risikosager – følges anden gang op efter fire uger og fremover mindst hver 4. uge.
Som udgangspunkt skal alle samtalerne foregå ved, at den sygemeldte møder op i Jobcentret til en individuel samtale.Der er dog en række mulige undtagelser. F.eks. hvis en sygemeldt meddeler snarlig tilbagevenden til arbejdet, er gradvist vendt tilbage til arbejde , er i "tilbud" efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller når sygdommen forhindrer en personlig samtale, kan opfølgningen ske telefonisk eller digitalt.
Der kan være situationer, hvor kontakt til den sygemeldte slet ikke er mulig eller er uhensigtsmæssig. I disse situationer kan opfølgning ske på grundlag af de oplysninger, der foreligger i sagen
og opfølgningen med den sygemeldte sættes på "stand by".
Jobcentret skal ved hver opfølgningssamtale vurdere om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet.
Opfølgningsindsatsen skal, ifølge lovgivningen, tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov og tilpasses i forhold til den enkeltes helbredstilstand og ressourcer.
På baggrund af første samtale og sagsoplysningerne i øvrigt skal jobcentret vurdere, om den sygemeldte har brug for behandling, optræning, revalidering eller andre former for hjælp. Indsatsen skal hjælpe den enkelte hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. Det skal helst ske på ordinære vilkår, men for personer med nedsat arbejdsevne kan fleksjob og førtidspension komme på tale.
Jobcentret skal, i forbindelse med første samtale endvidere, tage kontakt til arbejdspladsen for at undersøge muligheden for, om arbejdspladsen kan tage den sygemeldte helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen.
Jobcentret skal også vurdere om den sygemeldte skal have et tilbud som kan fremme den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet.
Tilbud kan bestå i vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud, delvis raskmelding mm.
Tilbud kan også være af forebyggende og afklarende karakter så som psykologhjælp, kostvejledning og fysisk træning. Disse forebyggende og afklarende tilbud kan dog kun gives sammen med andre tilbud.
Sygemeldte har pligt til at modtage et rimeligt tilbud.
Et tilbud må dog ikke modvirke helbredelsen og skal kun gives, såfremt det er foreneligt med sygdommen og evt. behandling. Er kommunen i tvivl om et forslået tilbud er foreneligt med sygdommen, skal sagsbehandleren kontakte sygemeldtes egen læge eller sygehuslægen for at drøfte indsatsen.
Hvis den sygemeldte mener, at et foreslået tilbud er uforeneligt med helbredstilstanden og evt. behandlingstilbud i sundhedssystemet skal sagsbehandleren kontakte sygemeldtes egen læge.
Opfølgningsplan
Senest i forlængelse af anden opfølgningssamtale skal jobcentret
udarbejde en opfølgningsplan. Denne skal indeholde mål for opfølgningen og angivelse af den konkrete opfølgningsindsats. Planen skal i forlængelse af evt. efterfølgende opfølgninger justeres og udbygges. Planen skal udleveres til den sygemeldte.
Manglende medvirken i opfølgningsindsatsen kan medføre bortfald af sygedagpenge, se Sygedagpengenes ophør
Andre aktører
Kommunen kan overlade til "andre aktører" at varetage hele eller dele af opfølgningsindsatsen over for den sygemeldte, herunder også kompetence til at udføre myndighedsopgaver.
Jobcentret kan f.eks inddrage andre aktører til opgaver med at indhente oplysninger fra lægen, vurdere den sygemeldtes arbejdsevne og udarbejde ressourceprofil.
Andre aktører kan forpligte den sygemeldte til at møde op til opfølgningssamtaler og deltage i aktiviteter og tilbud. Andre aktører skal indberette til kommunen, hvis sygedagpengemodtageren undlader at medvirke ved opfølgning m.v., som andre aktører varetager.
Andre aktører kan f.eks. være private konsulentfirmaer, faglige organisationer, revalideringsinstitutioner og arbejdsmedicinske afdelinger.
Klage over anden aktørs afgørelse, kan inden for 4 uger indbringes for kommunen. Klagen sendes dog først til anden aktør, der videresender klagen til kommunen. Den afgørelse som kommunen herefter træffer kan påklages til bekæftigelsesankenævnet.
Det er dog fortsat kommunen, der har det overordnede ansvar for indsatsen over for sygedagpengemodtageren og for at loven overholdes.
Klage over henvisning til anden aktør indbringes for beskæftigelsesankenævnet.
Arbejdspladsfastholdelse - delvis tilbagevenden til job
Kommunen skal, som led i at fastholde den sygemeldte i ansættelsesforhold, fremme tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygeforløbet.
Der kan aftales en gradvis tilbagevenden til arbejdet, hvis kommunen, virksomheden og den sygemeldte bliver enige om det. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte sygedagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke opnås enighed, hvis kommunen vurderer, at den sygemeldte burde have mulighed for en gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Hvis arbejdsgiveren ikke kan beskæftige den delvist raskmeldte på nedsat tid, kan den delvist raskmeldte dog fortsat få fulde sygedagpenge.
Mulighederne for gradvis tilbagevenden til arbejdet er mange. Man kan måske aftale en langsom opstart. En sådan aftale kan evt. begynde med en arbejdsafklaring eller arbejdsoptræning, hvor man i starten er fuldtidssygemeldt og så småt prøver at vende tilbage til arbejdet igen. Under en sådan afprøvning kan sygedagpenge stadig udbetales.
Som led i overvejelserne om at fastholde en person på arbejdsmarkedet, bør man også være opmærksom på de støtteordninger, der findes for personer med handicap/nedsat erhvervsevne. Støtteordningerne er gældende for både lønmodtagere, selvstændigt erhvervsdrivende og personer under uddannelse. Jobcentrets konsulenter kan være behjælpelige med information om støttemulighederne. Se endvidere afsnittet Job på særlige vilkår og www.ams.dk under "Vejviser for borgere".
Delvis uarbejdsdygtighed - nedsatte dagpenge
Ved delvis uarbejdsdygtighed/raskmelding får man løn for de timer, man arbejder, og sygedagpenge eller refusion til arbejdsgiveren for de timer, man stadig er sygemeldt.
Der kan også ydes nedsatte dagpenge, når to eller flere ambulante behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller en tandlæge, medfører et delvist fravær fra arbejdet.
Det er en betingelse, at fraværet udgør mindst fire timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger.
Delvis raskmelding af ledige
Ledige, som bliver delvist raskmeldte, kan få fulde sygedagpenge, idet man ikke kan være delvist raskmeldt i forhold til udbetaling af a-dagpenge.
