Sygdom og jobfastholdelse

 

Satser 2010

 

Maksimal sygedagpengesats                    101,62 kr. pr. time

Sygedagpenge maksimum                     3.760,00 kr. pr.  uge

  

Man kan aldrig få mere i sygedagpenge, end man tjener.

 

 

Eksempel

 

En mand tjener, efter arbejdsmarkedsbidrag, 180 kr. i timen.
Han arbejder 37 timer ugentligt.
 
Da timelønnen overstiger maksimalsatsen, er det maksimalsatsen, der kommer til udbetaling. 
 
Sygedagpengene vil udgøre 37 x 101,62 = 3.760 kr. pr. uge.

 

 

  
Sygedagpenge beregnes på grundlag af timelønnen plus eventuelle tillæg, men fratrukket arbejdsmarkedsbidrag. Feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensions- og ATP-bidrag indgår ikke i timelønnen.

Har man en timeløn under den maksimale sats får man sygedagpenge svarende til den normale løn.  
  
Arbejdsløse medlemmer af en a-kasse har ret til sygedagpenge med  et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengene.

Medlemmer, der bliver ledige under en sygeperiode, kan have ret til de maksimale sygedagpenge med 37 timer fra ledighedstidspunktet. Dette selv om man forud for sygemeldingen kun har været beskæftiget i f.eks 30 timer. Forudsætningen er at man fra ledighedstidspunktet ville have haft ret til max-satsen i a-dagpenge, hvis ikke man var blevet sygemeldt, da a-dagpenge beregnes ud fra lønnen og ikke ud fra timetal.

 

Arbejdsgiveren skal som hovedregel betale sygedagpengene i  de første 21 kalenderdage.
Er sygdommen længerevarende vil udbetalingen efter 21 dage overgå til den kommune, hvor den syge bor.

For lønmodtagere, der ikke har har ret til løn under sygdom, kommer sygedagpengene til udbetaling fra første sygedag.

 

Sygedagpenge er almindelig skattepligtig indkomst.

 

Personkreds og betingelser.

 

Sygedagpenge ydes til:

  • lønmodtagere
  • selvstændige erhvervsdrivende, herunder også medhjælpende ægtefæller
  • ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge
  • personer ansat med løntilskud efter reglerne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
  • personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af Lov om arbejdsskadesikring eller Lov om sikring mod følger af arbejdsskade
  • personer, der modtager delpension eller er i fleks- eller skånejobs
  • ledige medlemmer af en a-kasse (se ovenfor).

Retten til at få sygedagpenge er betinget af:

  • at man opholder sig lovligt i Danmark
  • at indtægten fra det arbejdsforhold, som man sygemeldes fra, beskattes i Danmark. Der er dog undtagelser både fra opholds- og beskatningsreglerne. Spørg sygedagpengekontoret om råd
  • at man som hovedregel skal have været tilknyttet arbejdsmarkedet de sidste 13 uger inden sygemeldingen og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer.

Har en lønmodtager to samtidige arbejdsforhold, kan betingelsen for at være uarbejdsdygtig godt være opfyldt i det ene ansættelsesforhold samtidig med at man fortsætter med at arbejde i det andet arbejde.
    
Har man en ny eller perifer tilknytning til arbejdsmarkedet bør man søge vejledning på kommunens sygedagpengekontor.


 



Sidst opdateret 12-01-2010 12:14 

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide

Den nye udgave af Værd at vide 2010 er lige ved at være klar. Den kan bestilles her på siden fra d. 28. januar

 

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686