I forbindelse med sygehusbehandlingEnhver person har ret til nødvendig transport med ambulance eller særligt sygekøretøj, herunder særlig kørestolsvogn, hvis personen har ret til gratis behandling på sygehus. Endvidere ydes transport eller transportgodtgørelse til følgende personer:
- førtids- og folkepensionister. Transporten skal ske med billigste, forsvarlige transportmiddel, og godtgørelse ydes kun, hvis udgiften til og fra behandling overstiger 25 kr. i alt
- personer, der er ambulante efterbehandlingspatienter (i forbindelse med udskrivning), deldøgnspatienter eller midlertidigt hjemsendt, såfremt deres tilstand udelukker transport med offentlige transportmidler som bus, tog eller færge. Der udbetales kun godtgørelse, hvis udgiften til og fra behandling overstiger 60 kr. i alt
- personer, der har mere end 50 km til eller fra behandlingsstedet. Retten til fribefordring tilkommer enhver, der kan godtgøre, at afstanden til et behandlingssted, hvor den nødvendige behandling kan finde sted efter bopælsregionens visitationspraksis, overstiger 50 km.
Disse personer har således kun ret til transport eller transportgodtgørelse (ved benyttelse af egen bil eller hyrevogn), hvis de på grund af deres fysiske eller psykiske tilstand er afskåret fra at benytte de nævnte offentlige transportmidler. En person, der kan benytte offentligt transportmiddel, har således ikke ret til fribefordring. Man skal henvende sig til den afdeling, hvor man behandles, eller til sygehusets kørselskontor, inden kørslen foretages.
Sygehusets patientvejleder vil også kunne vejlede om reglerne. Hvis man under midlertidigt ophold uden for sin region bliver indlagt, vil transport i forbindelse med udskrivning som hovedregel kun blive ydet til det midlertidige opholdssted.
Til en persons ledsager ydes transport eller transportgodtgørelse, hvis ledsagelsen er nødvendig på grund af personens alder og helbredstilstand. Det forudsættes, at personen er omfattet af reglerne om transport eller transportgodtgørelse.
Udnytter man muligheden for frit eller udvidet frit sygehusvalg, kan man komme til at betale en del af transportudgifterne. Det skyldes, at bopælsregionen højst er forpligtet til at betale for transporten til det sygehus, bopælsregionen ville have benyttet.
Bortset fra de tilfælde, hvor personens tilstand kræver transport med ambulance eller særligt sygekøretøj, afgør bopælsregionen, hvorvidt transporten skal ydes ved transport eller transportgodtgørelse. Transporten skal dog i alle tilfælde ske med det efter forholdene billigste, forsvarlige transportmiddel.
Ved benyttelse af eget transportsmiddel beregnes befordringsgodtgørelsen efter laveste sats jævnfør Finansministeriets gældende cirkulære. Transporten skal ske i overensstemmelse med bopælsregionens retningslinjer og kan normalt kun benyttes, hvis det ikke er muligt at benytte offentlige transportmidler, og man ellers var henvist til at benytte hyrevogn eller anden siddende patientbefordring.
I forbindelse med genoptræning efter sygehusopholdDer ydes befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus. Det er en betingelse, at der er udfærdiget en genoptræningsplan. Betingelserne er de samme som i forbindelse med sygehusbehandling.
I forbindelse med behandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge Førtids- og folkepensionister, der er medlem af sikringsgruppe 1, kan ved besøg hos alment praktiserende læge eller speciallæge (efter henvisning fra alment praktiserende læge) få transportgodtgørelse for nødvendig transport. Denne transport skal altid foregå med det efter forholdene billigste, forsvarlige transportmiddel og ydes kun, når transportudgiften til og fra behandling overstiger 25 kr.
Der kan ydes støtte til transport med offentlige transportmidler, taxa samt ambulance eller særligt sygekøretøj i ganske særlige tilfælde. Det betyder, at man ikke kan få kørsel med taxa, ambulance eller særligt sygekøretøj, hvis man er i stand til at tage offentlige transportmidler.
Ved transportgodtgørelse til speciallæge forudsættes en henvisning fra alment praktiserende læge, samt at man benytter speciallægen nærmest ens bopæl.
For personer, der er medlem af sikringsgruppe 1 og ikke er pensionister, er der også mulighed for transportgodtgørelse, men støtten er ikke så omfattende som for pensionister.
Medlemmer af sikringsgruppe 1 kan få transportgodtgørelse ved besøg hos speciallæge, såfremt afstanden mellem personens bopæl eller faste opholdssted og speciallægen overstiger 50 km. Endvidere kan der ydes godtgørelse for nødvendig transport med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge.
Der ydes kun godtgørelse, når udgiften til transport til og fra behandling mv. overstiger 60 kr. i alt. Til personer, der til stadighed har brug for lægehjælp, kan kommunen dog yde godtgørelse også i tilfælde, hvor udgiften er 60 kr. eller mindre. Hvis fjernere boende speciallæge benyttes, kan godtgørelse kun ydes med det beløb, man havde ret til, hvis nærmeste speciallæge var benyttet.
Det er en forudsætning for al transportgodtgørelse hos læge eller speciallæge, at behandlingen eller undersøgelsen finder sted for det offentliges regning. Ret henvendelse til opholdskommunen inden kørslen.
Der kan også ydes transportgodtgørelse til en ledsager til en person, der modtager transportgodtgørelse, når ledsagelsen er nødvendig på grund af patientens alder eller helbredstilstand.
Sundhedsloven yder ikke transportgodtgørelse til andre behandlere, fysioterapeut, tandlæge, kiropraktor, fodpleje o.lign. Der findes andre muligheder for støtte, se Kørselsordninger og Hjælpemidler og forbrugsgoder
