Tilskud til køb i EU-/EØS-land
Der kan ydes tilskud til varer og tjenesteydelser, der er købt eller leveret i et EU-land samt Norge, Island, Liechtenstein, dvs. EØS-landene samt Schweiz.
Der kan f.eks. ydes tilskud til ernæringspræparater, tandpleje og tandbehandling, kiropraktisk behandling, fysioterapeutisk behandling og almenlægehjælp til gruppe 2-sikrede, speciallægehjælp til gruppe 1- og 2-sikrede, fodterapeutisk behandling, psykologbehandling, vederlagsfri genoptræning efter sygehusophold, vederlagsfri fysioterapi samt tilskud til tandpleje til visse kræftpatienter og patienter med Sjøgrens Syndrom og til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader, se Tandbehandling.
Der kan alene ydes tilskud til behandlere i udlandet, som har kvalifikationer, der svarer til dem, der kræves for at udføre behandling i Danmark.
Tilskud til ovennævnte sundhedsydelser omfatter alle ydelser, som i Danmark er tilskudsberettiget samt ydelser, der er kommunalt ansvar i henhold til sundhedslovgivningen. I visse tilfælde skal kommunens eller regionens bevilling af økonomisk støtte foreligge, inden behandling indledes. Kontakt kommunen for yderligere oplysninger.
Man skal selv betale regningen til den udenlandske sælger og behandler og kan derefter søge kommunen eller regionen om tilskud. Tilskuddet svarer til det tilskud, der gives for en tilsvarende behandling i Danmark. Tilskuddet kan aldrig overstige den faktiske pris i udlandet. "Kvikskranken" eller "borgerservice" i kommunen udbetaler tilskuddet. Der er ingen krav om brug af særlige blanketter, men regningen skal klart vise, hvilke ydelser og varer man har fået og til hvilken pris,. Ligeledes skal kopi af eventuel lægehenvisning eller dokumentation for lægeordination vedlægges. Alle oplysningerne skal foreligge på et sprog, som kommunens medarbejdere umiddelbart forstår.
Man skal være opmærksom på, at der ikke kan ydes tilskud til medicin, der er købt uden for Danmark.
Klage over afgørelser kan indbringes for Sundhedsvæsenets patientklagenævn. Der er en klagefrist på fire uger. Inden en klage kan behandles, skal kommunen vurdere, om der er grundlag for at give helt eller delvist medhold. Hvis det ikke er tilfældet, sender kommunen klagen til Sundhedsvæsenets patientklagenævn til afgørelse.
EU-sygesikringkort - det blå kort
EU-sygesikringskortet, også kaldet det blå kort, erstatter de tidligere papirblanketter, som brugerne hidtil har medbragt under visse rejser til andre EU-lande samt Norge, Island, Liechtenstein, dvs. EØS-landene samt Schweiz.
Det blå kort anvendes under et midlertidigt ophold i et andet EU-/EØS-land. En person, der er socialt sikret i Danmark, har ret til det blå EU-kort. I Danmark er det kommunerne, der skal udstede kortet, der som hovedregel udstedes for 5 år ad gangen.
Det blå kort dokumenterer en persons ret til læge- og hospitalsbehandling, medicin, tandlægehjælp mm., i det omfang der opstår et behov for behandling under ophold i indtil et år i et andet EU-/EØS-land og i Schweiz. Udgifterne til ovennævnte behandlinger dækkes på samme vilkår som for opholdslandets offentlige syge(for)sikrede. Der vil være forskel fra land til land. Det betyder, at behovet for behandling skal opstå når man er i landet. Eventuel egenbetaling dækkes ikke. Dog kan der være tilfælde, hvor man kan søge om refusion hos SOS, hvis den offentlige rejsesygesikrings betingelser herfor er opfyldt - sundhedskort (det gule kort).
De nordiske lande har en aftale om i videst muligt omfang at undgå at benytte blanketter. Dette gælder også EU-sygesikringsbeviset. Der er derfor fortsat ikke noget dokumentationskrav, hvis man skal til de nordiske lande. Man kan eventuelt vise det almindelige sundhedskort - det gule kort, hvis man får brug for at dokumentere, at man er sygesikret i Danmark.
Hvad er forskellen på EU-sygesikringskortet og den offentlige rejsesygesikring?
Kommunen bør oplyse, at man som oftest er bedre dækket af den offentlige rejsesygesikring (sundhedskortet - det gule kort), og derfor med fordel kan anvende rejsesygesikringen ved akut sygdom eller tilskadekomst under ferien. Det gule kort har imidlertid også nogle begrænsninger i forhold til det blå kort, idet rejsesygesikringen udelukkende dækker rene ferie- og studierejser og kun ved rejser under én måned. Rejsesygesikringen dækker således ikke i forbindelse med et arbejdsophold eller erhvervsrejser, uanset om disse er rene erhvervsrejser eller kombineret med ferie. Erhvervspraktik og rejser, hvor der søges arbejde, er heller ikke omfattet.
Læs mere om Den offentlige rejsesygesikring i afsnittet om Forsikring.
Hvem er dækket af det blå kort?
Pensionister, studerende, arbejdssøgende og personer på erhvervsmæssigt ophold har ret til „nødvendige“ sygesikringsydelser under midlertidige ophold i et andet medlemsland.
Personer, der har en bestående eller kronisk lidelse, og som under et ophold kan have behov for en efterkontrol og behandling af en bestående lidelse, kan særskilt have nytte af EU-sygesikringskortet. Man kan derimod ikke udskyde en nødvendig behandling for at få den i udlandet, og kortet giver ikke ret til at tage til udlandet med det formål at få behandling.
Der henvises til Ministeriet for sundhed og Forebyggelses hjemmeside, www.sum.dk, søg under "EU" og "Internationalt" samt "Publikationer" samt Sikringsstyrelsens hjemmeside under "Nyhedsbreve", www.dss.dk.
