"Særlige" personlige tillæg

Uanset den personlige tillægsprocent kan man søge om særlige personlige tillæg. Her gælder ikke faste regler, man ser på den konkrete aktuelle økonomi, på eventuel formue og på, hvad man har til rådighed hver måned, når de faste udgifter er betalt. - Det såkaldte rådighedsbeløb.
    
De særlige personlige tillæg kan ydes til pensionister, hvis forhold er ganske særligt vanskelige. Pensionisten skal selv søge om personlige tillæg. 
    
Det er ikke i loven fastlagt, hvilke grupper af pensionister der bør have personlige tillæg, eller hvilke formål der kan ydes tillæg til. Kommunen kan derfor selv skønne, om de vil yde personlige tillæg. Sagsbehandlingen forudsætter en individuel vurdering af ansøgningen.
    
De særlige personlige tillæg ydes ofte i forbindelse med uforudsete, nødvendige udgifter, som det er vanskeligt at spare op til af en pension. Man skal altid søge om personlige tillæg, inden man afholder udgiften. Hvis man f.eks. vil søge om hjælp til en større tandbehandling, skal man først indhente tilbud fra en tandlæge eller tandteknikker og derefter søge om tilskud. Selve tandbehandlingen kan først starte, når bevillingen foreligger. Hvis der er brug for akut hjælp, må man naturligvis tale med sagsbehandleren herom.
    
De formål, der kan ydes særlige personlige tillæg til varierer meget fra kommune til kommune. I de fleste kommuner yder man hjælp f.eks. til egenbetaling i forbindelse med helbredstillæg, tandlægeudgifter uden tilskud fra det offentlige, flytning, mindre reparationer mm. Kommunen kan bestemme, om der ydes tilskud til den fulde udgift, eller om man vil yde et mindre tilskud, så pensionisten skal yde en egenbetaling.
    

Ved de „særlige personlige tillæg“ tæller samlevers indkomst og formue ikke med.  Har man mén-erstatning, der jo er ydet som kompensation for ulemper i den personlige livsførelse, indgår erstatningen ikke i den samlede økonomiske vurdering.
    
Rådighedsbeløb

 

 Rådighedsbeløbet opgøres på baggrund af oplysninger om pensionistens økonomi: Indtægter minus faste 'nødvendige' udgifter.

Det er normalt kun nødvendige udgifter til boligen, der medregnes i beregningen, f.eks. husleje, varme, el, indboforsikring og medielicens. De fleste kommuner medtager også telefonabonnement og nogle et mindre beløb til samtaler, men der er ikke faste regler herfor.
    
Hvis kommunen ikke bevilger hele det ansøgte, kan pensionisten klage til Det Sociale Nævn. Også selv om pensionisten har fået en del af den ansøgte udgift bevilget.
    
Hvis en pensionist får udbetalt nedsat pension (brøkpension), fordi pågældende har boet længere tid i udlandet, kan kommunen yde personligt tillæg som supplement til pensionen, hvis pensionisten ikke har andre indtægter eller formue. Tillægget kan ydes som et éngangsbeløb eller som et fast månedligt supplement. Personligt tillæg er et skattefrit tillæg til pensionen. 
    
Ydes personlige tillæg på grund af uforsvarlig økonomi, eller pensionsafdelingen mener, at pensionisten inden for en overskuelig fremtid vil blive i stand til at tilbagebetale det personlige tillæg helt eller delvist, kan tillægget ydes med tilbagebetalingspligt. Der kan f.eks. være udsigt til overskydende skat eller lignende.

 

Hvis det personlige tillæg skal betales tilbage, skal kommunen gøre pensionisten opmærksom på dette, når tillægget udbetales.
    
Mange kommuner vurderer ud fra et meget skrabet budget. Er man utilfreds med et afslag, skal man klage. Det sker, at pensionister får medhold i disse ankesager.



Sidst opdateret 09-01-2012 14:45 

Tilbage til Folkepension

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686