Første gang man skal have udbetalt folke- eller førtidspension modtager man en pensionsmeddelelse, hvor det fremgår, hvad der vil blive udbetalt og til hvilken konto.
Pensionsmeddelelse udsendes derefter kun når der er ændringer i udbetalingen, f.eks. ændring i pensionsbeløbene, udbetaling af personlige tillæg og eventuelt ændring i de løbende tillæg (f.eks. varmetillæg), i skattekortet eller i den konto, hvortil pengene skal sendes.
| Der udsendes altid pensionsmeddelelse pr. 1. januar. |
Pensionsmeddelelsen er udformet som et brev, der er tilpasset den enkelte pensionists forhold. Oplysningerne præsenteres i en rækkefølge, hvor det vigtigste kommer først.
| Det er vigtigt mindst en gang om året at kontrollere, at pensionen beregnes efter de korrekte økonomiske forhold. |
Hvis der er forkerte oplysninger på pensionsmeddelelsen, bør man straks henvende sig i pensionsafdelingen for at få fejlen rettet. Man kommer nemlig til at tilbagebetale for meget udbetalt pension, hvis det skyldes, at pensionisten ikke har opgivet de rigtige tal. Eller, hvis man ikke sørger for at få rettet forkerte tal på pensionsmeddelelsen.