Skattenedslag til 64-årige i arbejde

I et forsøg på at tilskynde seniorer til at blive længere på arbejdsmarkedet, blev der i 2008 indført en midlertidig ordning, hvor 64-årige kan få tilbagebetalt en del af deres indbetalte skat (arbejdsmarkedsbidrag).

 

Ordningen gælder både lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

 

For at være omfattet af muligheden skal man være født mellem 1946 og 1952.

 

Herudover skal man have haft en arbejdsindtægt under 550.000 kr. (2008 niveau) i de år, man fylder 57, 58 og 59 år. Indtægten opgøres inklusiv indskud på arbejdsgiveradministreret pensionsordning. Beløbsfastsættelsen indebærer, at beløbet reguleres ned for personer født i 1946 til 1949 og reguleres op for personer født i 1950 til 1952.

 

I årene, hvor man fylder 60-64 år, skal man i gennemsnit have arbejdet minimum 27 timer om ugen. Har man arbejdet på fuld tid, kan man godt gå på understøttelse i op til ½ år og alligevel opfylde arbejdskravet. Der sker en tilsvarende regulering af minimumsindtjeningen.

 

Skattenedslaget er maksimalt:

  • 103.500 kr. hvis man er født fra1948 til og med 1952
  • 82.800 kr., hvis man er født i 1947 
  • 62.100 kr., for personer født i 1946. 

Det beregnede skattenedslag udbetales automatisk af SKAT. Første portion udbetales sammen med årsopgørelsen for det indkomstår, hvor man fylder 64 år.

Resten udbetales i forbindelse med årsopgørelsen for det år, hvor man fylder 65 år.

 

Eventuelle ændringer i denne midlertidige ordning vil ikke påvirke vilkårene for de personer, der er fyldt 60 år i perioden 2006 til 2010.

 

Vejledningspligten om reglerne er delt mellem ATP, Kundeservice, der vejleder om arbejdstidskravet og SKAT, der vejleder om indkomstkravet.

 

www.skat.dk kan man læse mere om reglerne under "skattenedslag".



Sidst opdateret 09-01-2012 14:46 

Tilbage til Skat

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686