For at give en mulighed for at blive siddende i huset eller i ejerlejligheden, når indkomsten ikke længere er så stor, kan man optage et lån hos kommunen og „indefryse" ejendomsskatterne.
En af følgende betingelser skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor skatten forfalder til betaling. Ejeren eller dennes ægtefælle skal have fast bopæl i Danmark på det tidspunkt, hvor skatten skal betales og opfylde et af de nedenfor nævnte punkter:
Det kræves ikke, at ægtefællen er med på ejendommens skøde.
Tjenestemænd, der begærer sig afskediget med førtidsalderspension, kan ikke få indefrosset ejendomsskatten, da de ikke får efterløn eller social førtidspension eller er fyldt 65 år.
Ejerens indtægts- og formueforhold har ikke nogen betydning for retten til „indefrysning“ af ejendomsskatterne.
Har man både parcelhus/ejerlejlighed og sommerhus, kan man kun få lån til ejendomsskatter i én af ejendommene.
Fra 1. januar 2011 blev renten ændret til markedsniveau.
Fra 1. januar 2012 er renten fastsat til 2,93%. Rentetilskrivningen fra 1. januar 2012 og fremefter gælder også for lån optaget tidligere.
Ved indfrielse af lån med påløbende renter i 2012, ydes et skattenedslag på 32% på renter, der er påløbet efter 1. januar 2011. Dette rentenedslag nedsættes med 1% om året, indtil det er nede på 25%, hvorefter det ikke ændres.
Som sikkerhed for lånet kræver kommunen et tinglyst skadesløsbrev eller pantebrev i huset inden for den offentlige ejendomsværdi. Man skal altså være opmærksom på, at værdien på pantebrevet eller skadesløsbrevet skal kunne ligge inden for friværdien af ejendommen.
Såfremt man på et senere tidspunkt, efter at have fået indefrosset sine ejendomsskatter, ønsker at optage yderligere lån i ejendommen, vil kommunen måske ikke gå med til at rykke for det nye lån uden en hel eller delvis indfrielse.
Betingelserne for tinglysning og evt. rykning ved senere låneoptagelse fremgår af ansøgningsskemaet, og yderligere oplysninger kan indhentes hos kommunen, inden man underskriver anmodningen. Lånet forfalder til betaling ved salg eller anden overdragelse af huset, men ikke hvis en ægtefælle ved arv overtager huset eller sidder i uskiftet bo.
En ny ejer kan ikke overtage gældsforpligtelsen.
Tinglysningsafgift af skadesløsbrevet påhviler efter loven kommunen.
Der kan ikke samtidig opnås indefrysning af ejendomsskatter og boligydelseslån. I tvivlstilfælde bør det derfor drøftes med pågældende kommune, hvilken ordning der er mest fordelagtig for ejeren.
Kommunens pligt til „indefrysning“
Efter „indefrysningsloven“ (lov om lån til betaling af ejendomsskatter) er alle kommuner forpligtede til at "indefryse" de egentlige ejendomsskatter (grundskylden). Endvidere har ejeren krav på indefrysning af udgifterne ved tilslutning af ejendommen til kollektive anlæg, hvor der er tilslutningspligt.
Kommunens frivillige „indefrysning“
Loven giver derudover hver kommune adgang til at beslutte, om den vil lade andre udgifter vedrørende ejendommen indefryse, f.eks. vej- og kloakudgifter, herunder vandafledningsafgifter samt renovationsafgifter. Da kommunerne altså har et vist spillerum til at beslutte, hvor mange af disse afgifter de vil give lån til, bør man kontakte sin kommune for at få oplysning om mulighederne.
I de senere år har en del kommuner stoppet for indefrysninger af den frivillige del.
