Ved nærmeste pårørende forstås en person, som er tæt på patienten. Det vil typisk være en ægtefælle, registreret partner eller samlever, men det kan også være patientens børn, adoptivbørn, forældre eller efter omstændighederne patientens søskende. En nær ven, en patientrådgiver, en besøgsven eller anden omsorgsgiver, der er fortrolig med patienten, og som af patienten opfattes som „den nærmeste“, falder også inden for begrebet. Det er således ikke afgørende, om den pågældende er i familie med patienten.
Har patienten udstedt en personlig fuldmagt, der omfatter helbredsforhold, kan denne være med til at afklare, hvem der af patienten betragtes som nærmeste pårørende.
I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål, der omfatter kompetence til at træffe beslutninger vedrørende helbredsforhold (personligt værgemål), kan informeret samtykke gives af værgen.
Hvis nærmeste pårørende eller værgen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen alligevel gennemføre behandlingen, hvis embedslægen inddrages og giver sin tilslutning til den behandling, der skal udføres.
Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende eller værge, kan sundhedspersonen gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af patienten, giver sin tilslutning hertil.
Drejer det sig om en behandling af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed, kan sundhedspersonen dog gennemføre behandlingen uden at inddrage en anden sundhedsperson.
