Det er som udgangspunkt kun den patient, journalen vedrører, som har ret til aktindsigt.
Den person, der indtræder i retten til at give informeret samtykke, har ret til at anmode om aktindsigt i den varigt inhabile patients journal, men retten er begrænset til at vedrøre oplysninger, der har betydning for at kunne træffe beslutning om behandling. I alle andre tilfælde er de pårørende som hovedregel afskåret fra aktindsigt, med mindre der foreligger en fuldmagt fra patienten eller eventuelt en værgebeskikkelse.
Pårørende til patienter, der ikke er varigt inhabile, men svært alderdomssvækkede, er udelukket fra at indtræde i patientens rettigheder og dermed begrænset i mulighederne for at søge aktindsigt. Det er imidlertid fremhævet i Sundhedsministeriets vejledning om aktindsigt i helbredsoplysninger, at hvis en pårørende til en alderdomssvækket plejehjemsbeboer anmoder om aktindsigt i den pågældendes journal, bør der ikke stilles krav om indhentning af formel fuldmagt fra beboeren eller alternativt om værgebeskikkelse. Har den pårørende gennem længere tid varetaget den pågældendes interesser, og har denne været indforstået hermed, antages fuldmagtsforholdet at ligge i det nære familieforhold.
En anmodning om aktindsigt skal besvares inden 10 dage. I helt særlige tilfælde kan der gives helt eller delvist afslag på aktindsigt. Undtagelsesbestemmelsen i loven er meget snæver og indebærer, at der i hvert enkelt tilfælde skal være en stærk, faglig begrundelse for at antage, at det vil være direkte skadeligt for den pågældende af få adgang til oplysningerne.
Aktindsigt i en afdød patients journal
Nærmeste pårørende kan ved henvendelse til det sygehus, hvor afdøde var indlagt og afgik ved døden, få oplysninger om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag eller dødsmåde, medmindre det må antages at være i strid med afdødes ønsker.
Tilsvarende gælder, hvis personen er død på plejehjem. Her vil den pårørende på begæring kunne få de nævnte oplysninger af en sundhedsperson, typisk af den læge, der har konstateret dødens indtræden.
Der er ikke ret til aktindsigt i hele journalen, medmindre patienten har givet skriftligt samtykke hertil. Hvis nærmeste pårørende har en konkret mistanke om f.eks. fejlbehandling, kan lægen vælge at give mulighed for hel eller delvis aktindsigt. Dette kan være en forudsætning for at få klarhed over behandlingsforløbet med henblik på eventuelle overvejelser om klage over behandlingen.
Hvem, der er nærmeste pårørende, beror på et skøn i den konkrete situation. I skønnet lægges der mindre vægt på det formelle slægtskab og mere vægt på den tilknytning, der har været mellem afdøde og den pårørende.
Se også Inhabile patienters retsstilling og Nærmeste pårørende.
