De personer, der kan få plejevederlag, omfatter alle, som påtager sig at passe en nærtstående døende. Dette uanset om man er i arbejde, er arbejdsledig, studerende, folkepensionist, førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager eller hjemmegående. Det er ikke en betingelse, at der foreligger et slægtsskabsforhold. Det afgørende er den personlige relation til den døende.
Modtager man modtager anden offentlig forsørgelsesydelse, træder plejevederlaget i stedet for denne ydelse. Se afsnit om Plejevederlagets størrelse og Samordning med andre offentlige forsørgelsesydelser.
Bor man i udlandet kan der også udbetales plejevederlag, hvis man tager lovligt ophold i Danmark. Det er også muligt at få udbetalt plejevederlag i udlandet, hvis den døende bor inden for EU/EØS/Schweiz. Den, der ønsker at påtage sig plejen, skal være beskæftiget og være omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Nærmere oplysninger herom fås hos Pensionsstyrelsen, tlf. +45 33955000, penst@penst.dk eller kommunen.
Flere kan deles om plejen, men det samlede plejevederlag kan ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb.