Kontanthjælp til ægtefælle, gift med en folkepensionist
Der synes at være et „hul“ i lovgivningen i den situation, hvor den ene ægtefælle overgår til folkepension, og den anden er hjemmearbejdende.
I denne situation har nogle kommuner ydet kontanthjælp til den hjemmearbejdende ægtefælle.
For at være berettiget til kontanthjælp, skal der være indtruffet en social begivenhed. Hvorvidt ovennævnte situation falder ind under begrebet er hidtil blevet tolket forskelligt af kommunerne. Ankestyrelsen har imidlertid afgjort en konkret sag, hvor overgang til folkepension ikke blev anset for at være en social begivenhed, da situationen kunne forudses.
Det medfører, at der vil være familier, der som eneste forsørgelsesgrundlag, vil have en indtægt svarende til folkepensionen med 8.581 kr. månedlig (2012).
Indtægter og kontanthjælp
Indtægter fratrækkes krone for krone i kontanthjælpen. Dog reduceres indtægten inden fradraget i kontanthjælpen med arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og kollektive pensionsbidrag.
Har man arbejdsindtægt som led i aktivering, bortses der fra et beløb pr. arbejdstime i arbejdsindtægten.
Restbeløbet modregnes i kontanthjælpen.
Feriegodtgørelse fradrages med antallet af feriedage.
Følgende indtægter fratrækkes ikke i kontanthjælpen: invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb, ménerstatning, bistands- og plejetillæg, godtgørelse i forbindelse med aktivering, vederlag som tilforordnet ved valg, ydelser fra godkendte fonde, børns indtægter, indtægter der vedrører børn og værdien af kost under hospitalsindlæggelse.
Formue og kontanthjælp
En forudsætning for at få kontanthjælp er, at man ikke har formue. Kommunerne skal dog se bort fra mindst 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for gifte.
Formue defineres som:
- penge, værdipapirer, kostbart indbo, biler, sommerhuse og gevinster
- pensionsordninger. Ordninger, der kan tilbagekøbes, skal realiseres, dog først efter en „karensperiode“ på seks måneder. Dog skal f.eks. en kapitalpension overstige 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for gifte, før der stilles krav om, at depotet skal realiseres
- har man formue i form af ejerbolig eller andelsbolig, kan kommunen se bort fra denne formue, hvis man bor i boligen. Er der stor friværdi i ejerboligen, kan kommunen afslå, at yde kontanthjælp og i stedet henvise en ansøger til at optage lån. Dette forudsætter, at man skønnes at kunne klare de øgede boligudgifter, der følger med lånet. Ejer man boligen sammen med sin samlever, kan friværdien kun betragtes som omsættelig formue, hvis samejeren vil acceptere en aftale om låneoptagelse.
Særlig støtte til boligudgifter Kontanthjælpsmodtagere kan i visse tilfælde søge „særlig støtte til boligudgiften“. Denne støtte er svær at udregne. I det følgende er derfor kun hovedprincipperne for beregningen medtaget.
Boligudgiften bliver støtteberettiget, når nettoboligudgiften overstiger et grænsebeløb, der for 2012 udgør 2.700 kr. pr. md. for ikke-forsørgere. Forsørgere får grænsebeløbet forhøjet i forhold til antallet af børn, og i forhold til om disse er hjemme- eller udeboende.
Kommunen skal i den enkelte sag foretage en vurdering af, om der er behov for udbetaling af særlig støtte, hvis en person har særligt høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Særlig støtte beregnes efter hidtidige indtægter og i afgrænsede perioder.
