Kommunalreformen

Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft. Det betød markante ændringer for den organisatoriske struktur og opgavefordelingen i den offentlige sektor i Danmark. 271 kommuner er blevet til 98 store kommuner, og 14 amter er blevet nedlagt og i stedet er skabt de fem regioner.

Som mål for reformen, nævner
Indenrigs- og socialministeriet bl.a., at ”Kommunalreformen danner ramme for en stærk offentlig sektor, der kan tage fremtidens udfordringer op. Et af målene med kommunalreformen er at skabe kommuner, der er præget af en stor faglig og økonomisk bæredygtighed. Det betyder, at de nye store kommuner kan varetage nye og vigtige opgaver. De nye store kommuner er borgerens indgang til den offentlige sektor. Med kommunalreformen er den offentlige service rykket nærmere på borgerne.”
    
Desuden lægges op til, at der for den enkelte borger tænkes mere i helhedsløsninger, sammenhæng og med så få og de samme medarbejdere i forhold til borgeren som muligt. Kommunerne skal være borgernes hovedindgang til den offentlige sektor.

På Indenrigs- og socialministeriets hjemmeside www.ism.dk findes et omfattende materiale om reformen bl.a. dens mål og status på dens gennemførelse.



Sidst opdateret 12-01-2010 12:11 

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide

Den nye udgave af Værd at vide 2010 er lige ved at være klar. Den kan bestilles her på siden fra d. 28. januar

 

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686