Blandt nogle ældre ægtepar har der været (og er der måske stadig?) tradition for, at manden har kørt langt den overvejende del af årets kilometer, mens hustruen, der formentlig fik sit kørekort for mange år siden, næsten ikke har haft lyst til eller fået lov til at bruge det. Hvis hun pludselig står med en handicappet mand eller er blevet enke, har hun ikke mange chancer for at blive en duelig bilist.
Er manden den eneste der kan køre, kan det betyde, at hustruen er mere tilbøjelig til at se igennem fingrene med mandens aftagende kørefærdigheder, og derfor påtager sig rollen som "co-driver". Denne løsning er ikke at anbefale, fordi der i en kritisk situation ikke vil være tid nok for passageren til at forudse faren, give instruktion og dernæst for chaufføren til at reagere hurtigt nok til at undgå uheld.
Det kan derfor være en god idé at tage familiens rollefordeling som chauffør og passager op til drøftelse, mens begge er raske, ligesom det kan være en god idé at tage nogle rutinetimer hos en kørelærer eller at deltage i Ældre Sagens bilistkurser.
