Kommunen kan yde tilskud til individuel transport til personer, der på grund af varig nedsættelse af fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan benytte offentlige transportmidler.
Kommunen kan således yde tilskud til transport med taxa eller speciel handicaptransport til personer, som af helbredsmæssige grunde – også demens – ikke kan benytte kollektive trafikmidler. Denne mulighed gælder ikke kun for pensionister.
Der foretages i kommunen en individuel vurdering af, om behovet er til stede. Kommunen tilrettelægger i øvrigt selv, efter hvilke retningslinjer og i hvilket omfang tilskud ydes. Kommunen kan, men skal ikke yde kørselstilskud.
Kommunens afgørelser kan ikke ankes til anden myndighed.