Fleksjob

Personer, som ikke gennem omplacering på arbejdspladsen eller gennem revalidering kan bringes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, kan tilbydes fleksjob. 

Selvstændige med nedsat arbejdsevne har også mulighed for at få støtte til at blive i beskæftigelse.  
 
Hvad er fleksjob?
Fleksjob er en stilling på særlige vilkår, som oprettes til en person under 65 år (også selvstændige), der har en varig begrænsning i arbejdsevnen. Der kan både oprettes fleksjob hos private og offentlige arbejdsgivere.
 
Et fleksjob kan oprettes på ordinære arbejdspladser eller i særlige virksomheder, som for eksempel revalideringsinstitutioner. Oprettelse af fleksjob er ikke betinget af et krav om merbeskæftigelse på arbejdspladsen. (Der behøver ikke være tale om en nettoudvidelse af antallet af ansatte). Der er heller ikke krav om, at der skal udføres arbejde, som ellers ikke ville være blevet udført.
 
Det er egen bopælskommune, der er ansvarlig for oprettelsen af jobbet. Visitering til fleksjob foregår i et jobcenter. Når man er visiteret til fleksjob, kan man lægge sit cv ind på jobformidlingen på www.jobnet.dk. og markere i sit cv, at man søger fleksjob.
    
Der er næsten ingen begrænsninger for, inden for hvilken type arbejde der kan oprettes fleksjob.
 
Kriterier for godkendelse

For at blive godkendt til fleksjob skal det være konstateret og dokumenteret, at man ikke kan varetage et job på almindelige vilkår.

 
Følgende kriterier skal opfyldes:

• man skal have en varig begrænsning i arbejdsevnen, som kan være nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager
• man må ikke kunne opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet
• man skal være under folkepensionsalderen

Kommunen skal anvende arbejdsevnemetoden og ressourceprofilen i forbindelse med påbegyndelse og behandling af ansøgning om fleksjob.
     
Der skal foreligge redegørelse for:

• at relevante tilbud og foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde borgeren i ordinær beskæftigelse
• for borgerens ressourcer og muligheder for at udvikle dem. Redegørelsen skal udarbejdes i samarbejde med borgeren og indeholde dennes opfattelse af forholdene
• hvorfor arbejdsevnen anses for varigt begrænset og
• hvorfor arbejdsevnen ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. 
   
  Inden visitation til fleksjob, skal der altid foreligge det fornødne dokumentationsgrundlag og det skal klart fremgå af sagen, hvornår der er foretaget en vurdering og hvad vurderingen går ud på.

På baggrund af praksis i flere kommuner har daværende beskæftigelsesminister i juni 2008 oplyst til Folketinget:
"Det er ikke et krav, at der skal foretages flere arbejdsprøvninger, herunder arbejdsprøvning i ekstern virksomhed. Der kan således foretages arbejdsprøvning i hidtidig virksomhed, hvis personen f.eks. har mulighed for at blive afprøvet i andre funktioner, hvilket ofte vil være muligt i lidt større virksomheder. Det er heller ikke et krav, at personen forud for visitation til fleksjob altid skal igennem en arbejdsprøvning, hvis det igennem tidligere forløb eller på anden vis klart er dokumenteret, at personen opfylder betingelserne for et fleksjob. Afgørende er således, at det er konstateret, at personen ikke kan varetage et job på normale vilkår - og det i forhold til ethvert erhverv på arbejdsmarkedet - herunder en ansættelse efter de sociale kapitler i overenskomsterne (de såkaldte aftalebaserede skånejob)".
    
Betingelsen om den varige begrænsning i arbejdsevnen udelukker ikke, at man efter ansættelse i et fleksjob kan forbedre sin arbejdsevne og senere blive ansat på almindelige vilkår. Men mulighederne for revalidering til beskæftigelse på normale vilkår skal være udtømt.
 
Arbejdsvilkår med skånehensyn
Fleksjob skal ikke altid tilbydes på fuld tid. Kommunen kan nøjes med at tilbyde fleksjob på deltid, hvis borgerens seneste ordinære beskæftigelse var på deltid (op til 30 timer om ugen). Mere end 30 timer betragtes som fuld tid.
 
Hvis den nedsatte tid skyldes det dårlige helbred, har borgeren ret til tilbud om fleksjob på "fuld tid", d.v.s. fuld løn, selv om man måske af skånehensyn kun kan arbejde på nedsat tid. Er en person visiteret til fleksjob på deltid, får man ret til fleksjob på fuld tid, hvis en social begivenhed gør det nødvendigt at forsørge sig selv, f.eks. ved skilsmisse. 

Det er vigtigt at være opmærksom på, at indholdet i et fleksjob skal fastlægges ud fra personens konkrete arbejdsevne. Der skal tages hensyn til behov for hvilepauser eller andre skånehensyn. For eksempel kan den nedsatte arbejdsevne medføre, at den pågældende ikke kan arbejde fuldt effektivt på fuld tid, eller man kan aftale, at man arbejder på nedsat tid, men modtager løn for fuld tid.
    
Når arbejdsvilkårene er aftalt, skal der udarbejdes en ansættelsesaftale, hvor der redegøres for skånehensyn. 
 
 
Muligheder i forbindelse med fleksjob
Når man er visiteret til fleksjob, men endnu ikke har fået det konkrete job, kan der udarbejdes et fleksjobbevis, så det er lettere for borgeren selv at søge job Af beviset skal fremgå hvilke skånebehov den enkelte har, samt en beskrivelse af, hvad ansøgeren kan og ikke kan i et job.

Når man har fået et fleksjob, er der mulighed for at få en mentor for at styrke opstarten, specielt på en ny arbejdsplads. Denne mentor vil ofte være en medarbejder i virksomheden. Men specielt i mindre virksomheder kan mentorfunktionen varetages af en ekstern konsulent.
     
 
Ret til seks ugers selvvalgt uddannelse
Har man været ledig til fleksjob i sammenlagt 12 måneder, har man ret til op til seks ugers uddannelse efter eget valg. Det kan være på folkeskoleniveau, gymnasial uddannelse, erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og videregående uddannelse. Man skal dog stå til rådighed for fleksjob under uddannelsen. 
Udgifter i forbindelse med uddannelsen betales af kommunen, f.eks. deltagerbetaling, kost og logi samt befordring ud over 24 km pr. dag.
 

Ret til "anden aktør"

1. Er der gået seks måneder (inden for ni måneder) efter visitation til fleksjob, uden at ansøgeren har fået fleksjob, har man ret til at blive henvist til en anden aktør, som så skal prøve at finde jobbet.  
   Kommunen skal vejlede om denne rettighed.
2. Er der gået 12 måneder (inden for 18 måneder) skal man henvises til anden aktør, og man skal kunne vælge mellem flere aktører.
3. Har man som visiteret til fleksjob været ledig i 18 måneder inden for 24 måneder og har fået kontanthjælp, starthjælp, ledighedsydelse eller særlig ydelse, vil man måske opleve at blive særligt presset af kommunen. Dels er der i loven et krav om opfølgning, dvs. en løbende revurdering af ressourceprofilen. Og dels mister kommunen efter denne periode statsrefusionen til disse ydelser.

Løn i fleksjob
Når kommunen har godkendt en person til et fleksjob, og der er fundet et konkret job, aftales løn og arbejdsvilkår, bl.a. arbejdstiden, mellem arbejdsgiveren og den ansatte i samarbejde med de faglige organisationer.
 
Udgangspunktet for aftalen er de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder de sociale kapitler, hvorefter arbejdsgiveren kan tage sociale hensyn. I ikke-overenskomstdækkede områder fastsættes løn og arbejdsvilkår efter overenskomsten på sammenlignelige områder.
    
Der er loft over det offentlige løntilskud til fleksjob. Der kan højest gives tilskud til en årsløn på 444.989 kr., med tillæg af ATP og evt. andre arbejdsgiverbidrag.
    
Arbejdsgiveren udbetaler lønnen og modtager et tilskud fra kommunen på 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængigt af den ansattes arbejdsevne.
    
Arbejdsgiveren får dækket udgiften til arbejdsgiverbidraget til ATP samt eventuelle andre arbejdsgiverbidrag med samme andel som lønudgiften. Lønnen i et fleksjob er skattepligtig indkomst for lønmodtageren.
    
Der kan aftales tillæg for anciennitet eller andre former for løntillæg, men disse indgår ikke i løntilskuddet fra kommunen.
    
Er man ansat i fleksjob, er man omfattet af de fleste regler for lønmodtagere, f.eks. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, lov om ferie samt arbejdsskadeloven. Der er dog visse undtagelser, da man f.eks. ikke kan optjene ret til arbejdsløshedsdagpenge eller efterløn. (Se i stedet ledighedsydelse og fleksydelse).
    
En ansat i fleksjob er berettiget til løn under sygdom, hvis det er en del af overenskomsten - og ellers til sygedagpenge. Det er kommunen, der udbetaler sygedagpenge allerede fra første hele fraværsdag, hvis man har ret til sygedagpenge. Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, får arbejdspladsen refusion for sygedagpengene fra første sygedag. 
 
Bliver man arbejdsløs fra et fleksjob, kan man ikke modtage arbejdsløshedsunderstøttelse fra en a-kasse, da man som „fleksjobber“ ikke fuldt ud står til rådighed for arbejdsmarkedet. I visse situationer kan man i stedet få en ledighedsydelse fra kommunen. Se nærmere under dette afsnit nedenfor.
    
Hvis der i overenskomsten indgår en obligatorisk arbejdsmarkedspension, vil arbejdsgiverens bidrag til denne også blive refunderet af kommunen med samme andel som lønudgiften.
 
Fleksjob til selvstændige
Også selvstændige med nedsat arbejdsevne har mulighed for at få støtte, så de kan fortsætte i job.    
Ud over nedsat arbejdsevne skal følgende krav opfyldes:

• man skal drive selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
• man skal have drevet selvstændig virksomhed i 12 måneder inden for de sidste 24 måneder i væsentligt omfang – dvs. svarende til lønarbejde i mindst 30 timer pr. uge (der kan i indtil to år ses bort fra perioder med godtgørelse pga. handicappet barn eller en døende pårørende) eller
• man skal arbejde i ægtefælles selvstændige virksomhed.

 
Man kan som selvstændig ikke få fleksjobstøtte, hvis man allerede modtager delpension, fleksydelse eller efterløn.
    
Tilskuddet anvendes til at dække den ekstra udgift, den selvstændige har for opgaver, pågældende ikke selv kan udføre.
 
Fleksjob eller revalidering
Det er en forudsætning for at blive ansat i et fleksjob, at alle revalideringsmuligheder er afprøvet, eller at revalidering skønnes formålsløs.
 
Hvis man ønsker at blive revalideret og vende tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår, bør man ikke umiddelbart visiteres til et fleksjob. Det er dog ikke alle, der har en valgmulighed. Se revalidering.
 
Fleksjob eller førtidspension
Tilbud om fleksjob er uafhængigt af det hidtidige forsørgelsesgrundlag. Personer, der i dag modtager førtidspension, har ikke ubetinget krav på et tilbud om fleksjob. Men der er ikke noget til hinder for, at kommunen kan tilbyde fleksjob til en førtidspensionist, der selv ønsker dette. Det skal vurderes, om pensionisten, efter en konkret vurdering, skønnes at kunne klare et fleksjob. 
 
Pensionen kan så gøres „hvilende“, hvilket vil sige, at pensionsudbetalingen stopper indtil videre. Pensionsudbetalingen kan genoptages, hvis personen ophører med fleksjob. Der er ikke nogen grænse for, hvor længe pensionen kan være hvilende.
    
Der er inden for de seneste år en tendens til, at Ankestyrelsen giver kommunerne medhold, når de afviser at give førtidspension til en person med nedsat arbejdsevne med henvisning til, at fleksjob ikke har været forsøgt.

    
Man vil være afskåret fra at få førtidspension, hvis man skønnes at kunne klare et fleksjob. Se endvidere afsnittet Førtidspension.
 
Fleksjob og invaliditetsydelse
Ved ansættelse i fleksjob vil arten og omfanget af arbejdsopgaver være tilpasset arbejdsevnen. Alligevel er man som ansat i fleksjob ikke udelukket fra at få udbetalt invaliditetsydelse, hvis den er tilkendt før 01.01.2003 se Social pension/Invaliditetsydelse).
 
Samspil med forsikringsydelser
Såfremt man opfylder betingelserne for at få et fleksjob, har det ingen betydning, at man modtager invalidepension fra en privat pensionsordning eller en tjenestemandspension. 
En eventuel udbetaling fra et forsikringsselskab eller en pensionskasse pga tab af erhvervsevne modregnes ikke i udbetalingen ved fleksjob.
 
Klagemulighed
Der er mulighed for at klage over kommunens afgørelse vedrørende fleksjob. Klagen skal indgives til kommunen senest fire uger efter, at klageren har modtaget meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke ændrer sin afgørelse, sender kommunen klagen videre til Beskæftigelsesankenævnet.
 
Medlemskab af a-kasse
Når man er fundet egnet til et fleksjob, står man ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, og det er derfor ikke nødvendigt at være medlem af en a-kasse. Medlemsskabet kan bevares, men der kan ikke optjenes dagpengeret i et fleksjob. Det betyder, at man ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge eller gå på efterløn.
Se nedenfor om ledighedsydelse og fleksydelse.
 
Er der håb om at vende tilbage til en normal ansættelse, kan man overveje at forblive medlem af a-kassen.
 
Er man ved ansættelse i et fleksjob ikke medlem af en fagforening, er der mulighed for optagelse i en sådan. Man kan eventuelt tage kontakt til Landsforeningen for Fleks- og skånejobbere, LAFS, telefon 56 86 10 21, www.lafs.dk med henblik på rådgivning.
 
Der har været meget kritik af fleksjobordningen, fordi man i fleksjob ikke er med i det almindelige faglige system mht. understøttelse og efterløn. I stedet har man lavet særlige regler for folk i fleksjob, „ledighedsydelse“ og „fleksydelse“. Reglerne er klart bedre end de tidligere, men der er stadig områder, hvor man bliver væsentligt dårligere stillet end ansatte på almindelige vilkår.

Befordring
Personer, der er ansat i et fleksjob, er rent befordringsmæssigt stillet på samme måde som personer, der ansættes på ordinære vilkår. Også i forhold til ligningsmæssige transportfradrag.
Her er det vigtigt at være opmærksom på, at personer med et handikap eller en kronisk sygdom, kan fratrække de faktiske udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads efter reduktion med et bundfradrag. Læs nærmere på www.skat.dk.
 
Flytning til anden kommune
Er man allerede ansat i fleksjob, bevarer man ret til tilskuddet til fleksjob, hvis man flytter til en anden kommune.
Den nye kommune overtager så forpligtelsen til at foretage opfølgning senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.

Læs evt. mere i pjecen "Fleksjob", Det Centrale Handikapråd, 33 11 10 44, www.dch.dk