Investering og opsparing

Der kan være flere grunde til, at man har opsparing stående på konti i et pengeinstitut. Man ønsker måske ikke at foretage investeringer i værdipapirer, fordi der er risiko for kurstab, og der er omkostninger, hvis man ønsker at få frigjort beløb.

 

Man har overblik over, hvad man kan råde over her og nu. Renteafkast på indlånskonti er lavt, men der bør altid forhandles om rente og gebyrer. Hvis Nationalbanken forhøjer renten, bør dette også udløse, at renten på indlån forhøjes. Hvis et pengeinstitut ikke vil være med til det, så prøv at få et bedre tilbud i et andet pengeinstitut.
 
Man kan sammenligne priser på bankydelser og produkter på www.pengepriser.dk og www.mybanker.dk
 
Indeståender i pengeinstitutter er sikret med op til 100.000 Euro per person. Læs mere på www.gii.dk. Her finder man også oplysninger om, hvilke pengeinstitutter der er dækkede.
 
I stedet for at have pengene stående på bankkonti, investerer  mange i værdipapirer. Da kurserne på værdipapirer hele tiden ændrer sig, må man være indstillet på, at man derved løber en risiko.
               
Købes værdipapirer for et mindre beløb, påvirker handels- og depotomkostningerne afkastet uforholdsmæssigt meget. Så er det ofte bedre at lade pengene stå på en konto. 
         
De værdipapirer, der oftest investeres i, er obligationer og aktiereventuelt gennem investeringsforeninger og puljeordninger.



Sidst opdateret 09-01-2012 14:44 

Tilbage til indholdsfortegnelse

 

Søg i Værd at vide
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Søg i Værd at vide

 

Bestil Værd at vide 2012
Ældre Sagens rådgivning udgiver opslagsbogen Værd at vide. Her kan du finde svar på spørgsmål om fx arbejds-markedet, om arv og gæld, om hjemmehjælp, investering og opsparing med meget mere. Bogen kan bestilles fra primo marts.
Bestil Værd at vide 2012

Ældre SagenNørregade 491165 København KTlf.: 3396 8686