Visitation
Ved ansøgning om personlig og praktisk hjælp samt madservice, skal man inddrages i forbindelse med en visitation. Det sker typisk ved, at en visitator kommer på besøg i hjemmet. Formålet med visitationen er, at visitator og ansøger sammen kan finde frem til, hvor meget ansøger selv kan klare og hvad andre i husstanden kan bidrage med og endeligt hvilken hjælp kommunen skal yde. Besøget bør varsles og aftales med ansøgeren i god tid.
Det er en god idé, at man inden visitationssamtalen overvejer, hvilken hjælp der er behov for. Det kan også være en god idé at have støtte af en bisidder, som man har ret til at have med ved samtalen.
Kommunens visitator skal orientere om kommunens tilbud om praktisk og personlig hjælp og om servicebevis, hvis kommunen udsteder sådanne. Visitator skal desuden orientere om muligheden for frit valg af hjemmehjælpsleverandør.
Visitator har pligt til at vurdere ansøgerens samlede situation og om der er behov for andre former for social eller sundhedsmæssig bistand, f.eks. til hjælpemidler, særlig indretning i hjemmet, træning, kørsel mm.
For personer med betydelig nedsat funktionsevne, som ikke kan tage vare på egne interesser, skal visitator undersøge, om der er pårørende eller andre, herunder en værge, der kan varetage den pågældendes interesser. Om nødvendigt kan kommunen bede statsforvaltningen vurdere behovet for værgemål.
Det er lovgivningen der angiver rammerne i forhold til tildeling af og omfanget af hjælpen, men det er kommunen, der fastsætter serviceniveauet indenfor lovgivningens rammer.
Afgørelse
Afgørelse om praktisk hjælp og personlig pleje skal være skriftlig og indeholde oplysning om, hvilken hjælp der er bevilget. Det gælder også, hvis ansøgeren får fuld medhold i sin ansøgning.
Det skal også fremgå, om hjælpen er tildelt varigt eller midlertidigt. Er der tale om midlertidig hjælp, skal ansøgeren oplyses om der skal betales for hjælpen og det indkomstgrundlag, der i givet fald er lagt til grund.
Endvidere skal det fremgå, at man, ved aflysning har ret til erstatningshjælp, og hvilken person man skal kontakte, hvis den tildelte hjælp ikke leveres. Det skal også fremgå, inden for hvilken frist erstatningshjælp skal leveres. Kommunen må ikke tage generelle forbehold, f.eks om at kommunen kan aflyse hjælpen i sommerferieperioden, eller at hjælpen kun ydes i et bestemt antal uger om året.
Bor ansøgeren i plejebolig skal afgørelsen også indeholde oplysninger om den samlede plan for den pleje- og omsorgssindsats som modtageren skal have.
Ved mindre begunstigende justeringer af hjælp, kan kommunen undlade at sende skriftlig oplysning til modtageren. En mindre, begunstigende justering kan f.eks være, at man får en yderligere ydelse af samme slags, f.eks., hvor der hidtil er ydet hjælp til påklædning af støttestrømper, og hjælpen nu udvides til andre former for påklædning.
Tildeles der derimod en anden art ydelse, skal der fremsendes skriftlig besked til hjemmehjælpsmodtageren. Dette f.eks., hvis modtageren hidtil kun har fået hjælp til rengøring, men nu, på grund af ændrede behov, også visiteres til personlig pleje.
Hvis dele af hjælpen derimod nedjusteres skal modtageren have en skriftlig og begrundet afgørelse herom.
Hvis man ønsker at kende den forventede tidsramme til både personlig og praktisk hjælp, skal kommunen oplyse det. Desværre findes der ikke i loven en præcis formulering om, at modtagere af hjemmehjælp skal have oplyst i hvor mange minutter hjælpen er bevilget. Dette fremgår indirekte af servicelovens regler om fleksibel hjemmehjælp.
Afgørelsen om hjemmehjælp skal desuden vejlede ansøgeren om muligheder for at klage over kommunens beslutning om hjælp.