Er man visiteret til personlig eller praktisk hjælp, kan man selv udpege en person til at udføre opgaverne. Der er ingen begrænsninger for, hvem der kan udpeges, hvis blot personen opfylder kommunens krav. Det kan være pårørende, venner, bekendte, naboer el.lign.
Kommunen skal godkende hjælperen, stå for ansættelse og give en detaljeret skriftlig aftale om udførelsen af opgaverne samt aflønning. Det er også kommunen, der afgør indhold og omfang af hjælpen.
Kommunen skal ligeledes sørge for, at der gives hjælp i tilfælde af hjælpers sygdom og fravær.
EksempelEn kvinde bliver ramt af alvorlig sygdom og bliver stærkt plejekrævende.
Ægtefællen er i arbejde, men vælger at gå ned i arbejdstid
og bliver samtidig ansat som hjemmehjælper for sin hustru 10 timer ugenligt.