Hjælpemiddelinstituttet udvikler og formidler viden om, hvordan hjælpemidler og andre teknologiske løsninger kan bidrage til, at personer med nedsat funktionsevne får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale.
Hjælpemiddelinstituttet formidler viden gennem tidsskrifter, rapporter, www.hmi.dk, nyhedsbrev og bøger om hjælpemidler.
"Teknologi og Handicap" er et tidsskrift om hjælpemidler og mennesker i forhold til rehabilitering og tilgængelighed. Her formidles aktuel viden og information om bl.a. hjælpemidlers funktionalitet og udvikling.
Hjælpemiddelinstituttet driver en hjælpemiddelbase, som indeholder informationer om ca. 50.000 hjælpemidler på det danske marked og om 947 danske forhandlere af hjælpemidler. Basen anvendes af både professionelle, brugere og deres pårørende, www.hmi-basen.dk
Hjælpemiddelinstituttet har ingen udstilling og personligt fremmøde er ikke muligt.
Hjælpemiddelinstituttet har afdelinger i Tåstrup og Århus, tlf. 43 99 33 22, www.hmi.dk